Druknet mand fundet i Skjern Å

En mand er fredag formiddag blevet fundet død i Skjern Å. Intet tyder på, at der er tale om en forbrydelse

Følg Krimi

Politi og redningsmandskab har fredag formiddag været til stede ved Skjern Å, hvor en person er blevet fundet død.

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

Vagtchef Jesper Brøndum fortæller, at anmeldelsen indløb 12.20.

- En lystfisker, der befinder sig ved Sønder Ommevej, ringer 112 og siger, at der ligger noget, der ligner en dukke, i vandet. Han synes ikke, at det ligner et menneske, man vi sender en patrulje og en ambulance derned, fortæller vagtchefen.

Da ambulancen nåede frem gik redderne ud i vandet og kunne her konstatere, at der var tale om en død person.

- Vi har været til stede med patruljer og indsatsleder, men det ser ikke umiddelbart ud til, at der er sket en forbrydelse, siger Jesper Brøndum.

Den afdøde er blevet identificeret, og de pårørende er blevet underrettet.

Vagtchefen oplyser, at de ikke længere er på stedet. Den afdøde er kørt til kapellet, og man afventer nu et nærmere ligsyn.

Mere fra Ekstra Bladet+

Qatar er et diktatur, styret af emiren og et præsteskab med rod i shariaen

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind