Drukneulykke i Roskilde: Mand omkommet

En ældre mand er fundet druknet nær kajen i Roskilde

En ældre man blev fundet druknet søndag i Roskilde

Der er søndag morgen en melding om en drukneulykke i Roskilde Havn, hvor en person er fundet drivende nær kajen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi fik en melding 08.02 fra en person, der var ude og gå en tur. Anmeldelsen lød på en person, der lå med ansigtet nede i vandet. Vi har fået pågældende op af vandet.

Der er tale om en 68-årig mand fra Roskilde.

- Han har ligget i vandet i mindre end 24 timer, fortæller vagtchef fra Midt- og Vestsjællands Politi, Lars Galasz.

Politiet oplyser, at der ikke er tegn på en kriminel handling. 11. februar var en stor eftersøgning i gang på Roskilde Fjord, hvor en cykel var efterladt 200 meter ude på isen. Politiet oplyser, at der umiddelbart ikke er sammenhæng mellem de to sager.

De pårørende er underrettet.