Annonce:
Annonce:

DSB ramt af nyt kaos: Tog rammer arbejdskøretøj

Flere aflysninger og forsinkelser på Kystbanen efter at et tog har ramt et arbejdskøretøj

(Foto: Linda Johansen)
Annonce:
Følg Krimi

Ved du noget?  Har du video? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS og MMS på 1224 (koster alm. takst)

Togtrafikken mellem København og Helsingør er tirsdag morgen ramt af store problemer, efter at et tog har ramt et arbejdskøretøj mellem Skodsborg og Klampenborg Station.

Det oplyser DSB's pressevagt til Ekstra Bladet.

- Føreren af gravkoen, der blev ramt af toget, er vrikket om på foden, da han hoppede ud efter sammenstødet, og så er fem personer blevet bragt på hospitalet for at blive efterset for piskesmæld, siger pressevagten.

- Samtidig er alle passagerer blevet tilbudt krisehjælp, og vi har også gjort folk opmærksom på, at det sagtens kan være, at de først får behov for det senere, når adrenalinen har lagt sig, og så er de velkommen til at kontakte os, så vi kan hjælpe dem i kontakt med psykologer, lyder det fra pressevagten.

Annonce:

600 passagerer
Nordsjællands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at de fik meldingen om ulykken klokken 7.52.

De bekræfter, at der ikke umiddelbart er nogen, der er kommet alvorligt til skade. Omkring 600 passagerer var om bord på toget, og de er ved at blive fragtet videre med busser.

Ekstra Bladet har talt med Bodil Nielsen, som var en af de 600 passagerer. Hun sad omkring midten af toget, da det pludselig bremsede voldsomt op.

- Vi tumlede lidt rundt imellem hinanden, og så fik vi kort efter en besked om, at noget er påkørt, og at de ikke kan sige mere, siger hun.

Hun fortæller, at strømmen derefter gik i toget, og kort efter fik de en besked om, at et graveredskab var blevet ramt, og at der ikke var personskade.

Fra sin plads midt i toget bemærkede hun ikke selve sammenstødet med arbejdskøretøjet. Det var der til gengæld nogen forrest i toget, der gjorde, fortæller hun.

Annonce:

- De forreste havde bemærket det og havde klaget lidt over det, og der var også sket skade på toget, men os i midten bemærkede kun opbremsningen, siger Bodil Nielsen.

På trods af den usædvanlige situation, roser hun DSB's håndtering.

- Der har været god information, og de gik ret hurtigt rundt til os i toget. Så den største katastrofe var, at toilettet var stoppet, smågriner hun.

Hun fortæller, at det ser ud til at toget var røget en smule af sporet efter sammenstødet, og at det foruden arbejdskøretøjet ser ud til at have ramt et skilt og en stolpe ved sporet.

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen
 

Togbusser indsat
Ud over den umiddelbart begrænsede personskade er der altså sket materiel skade, der betyder, at toget ikke foreløbig kan komme videre.

Det betyder derfor, at der ikke kører tog mellem Skodsborg og Klampenborg, og der bliver derfor i stedet indsat togbusser mellem de to stationer.

Ekstra Bladet har modtaget dette billede fra Rungsted Kyst Station, hvor mange passagerer længe har ventet forgæves på et tog. LÆSERFOTO
Ekstra Bladet har modtaget dette billede fra Rungsted Kyst Station, hvor mange passagerer længe har ventet forgæves på et tog. LÆSERFOTO
 

Annonce:

Samtidig er alle de Nivå-tog blevet aflyst, mens de normalt hurtigere Helsingør-tog stopper ved alle stationer mellem henholdsvis Helsingør og Skodsborg og København H og Klampenborg.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: