Dykkerulykke i Norge: Dansker reddet livløs i land

En dansk fritidsdykker er blevet reddet i land efter at have fået problemer under dykning i Kristiansand Fjord i Norge. Ulykken skete på et sted, hvor mange dykkere tidligere har haft problemer

Redningsmandskab arbejdede på stedet i et par timer med at genoplive danskeren, inden en ventende helikopter kunne flyve ham til behandling. Først på sygehuset i Arendal og siden til trykkammerbehandling på Oslo Universitets Sygehus Ullevål. (Foto: Odd Rømteland/NRK)
Redningsmandskab arbejdede på stedet i et par timer med at genoplive danskeren, inden en ventende helikopter kunne flyve ham til behandling. Først på sygehuset i Arendal og siden til trykkammerbehandling på Oslo Universitets Sygehus Ullevål. (Foto: Odd Rømteland/NRK)
Følg Krimi

Ved du noget om sagen? Send en sms på 1224 (alm. sms-takst) eller en mail på 1224@eb.dk

En dansk fritidsdykker er blevet reddet i land, efter at manden søndag eftermiddag har fået problemer under dykning i Kristiansand Fjord ved Grønningen Fyr.

Det fortæller lokalpolitiet i Kristiansand til Ekstra Bladet.

- Manden er dansk. Han er fløjet til sygehuset, og den livreddende førstehjælp fortsætter der, siger operationsleder Sverre Birkeland.

Mandens tilstand betegnes hen under aften som kritisk, men stabil.

Udenrigsministeriets Borgerservice er endnu ikke orienteret om ulykken.

- Vi kan hverken be- eller afkræfte oplysningerne. Men vi undersøger sagen, siger den vagthavende hos borgerservice.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der tale om en midaldrende mand, som har været med en gruppe på syv. Gruppen ankom til Skottevik Feriesenter i torsdags og medbragte deres egne småbåde for at transportere sine dykkere ud i fjorden, der er en yndet destination for dykkere på grund af en del interessante skibsvrag i fjorden.

Ulykken skete klokken 14.30 ud for Grønningen Fyr. Politiet fik meldingen klokken 14.42.

Forsøgt genoplivet
Brandvæsenets dykkere gav den nødstedte dansker hjertemassage, efter at han var blevet transporteret op til overfladen og ind til land. En hjertestarter er også taget i brug ifølge vidner på stedet.

Manden blev først meldt savnet af sine meddykkere, før han blev fundet.

Efter to timers førstehjælp på stedet, blev han fløjet videre til sygehuset i Arendal, oplyser politiet til den norske tv-station NRK.

Siden er manden blevet overført til Ullevål Sygehus i Oslo, hvor manden behandles i trykkammer.

- Manden blev reddet op til overfladen af sine kammerater, som dykkede sammen med ham. De fik ham også ind til land lige ved fyret, hvor der blev givet førstehjælp. De øvrige danskere i gruppen er tilbage på feriecentret, og vi har folk ude og tale med dem lige nu, siger Sverre Birkeland til Ekstra Bladet.

Det er ikke første gang, at danskere er kommet i problemer på det pågældende sted.

Også problemer for en uge siden
Så sent som i lørdags for en uge siden måtte en 44-årig dansker ifølge NRK fragtes til sygehuset i Oslo efter et dyk omtrent på samme sted.

TV-stationen har søndag eftermiddag været i kontakt med Kristiansand Dykkerklubb, som havde folk i området tidligere på dagen.

Klubformand Bjørn Andersen fortæller tv-stationen, at det er et eftertragtet område at dykke i.

- Med meget liv i havet. Det kan være et udfordrende sted at dykke, men der er ikke farlige havstrømme, siger han.

I 2013 kom en dansk mand i problemer på 48 meters dybde under dykning ved skibsvraget M/S Seattle.

Manden var dengang sammen med en kammerat dykket ned til 48 meters dybde, da han fik det dårligt.

Dansker på sygehus efter dykkerulykke i Norge

Og i 2011 blev en dansk kvinde og mand bjærget op fra et skibsvrag i fjorden, hvor de var blevet fanget, og hvor de havde ligget døde i ni måneder.

Danske dykkere fundet i vrag

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind