Annonce:
Annonce:

Eddie dræbt: Nu er dommen faldet

Byretten har sat et foreløbigt punktum i spektakulær drabssag. Den dømte har anket til landsretten

Den frikendtes forsvarer reagerer på den endelige dom
Annonce:
Følg Krimi

RETTEN I HJØRRING (Ekstra Bladet): Den 53-årige Johan Reistad er idømt  13 års fængsel for drabet på Eddie Karl-Johan Christensen, mens hans 46-årige medtiltalte, der er frifundet for drabet, er idømt ti måneders fængsel for usømmelig omgang med lig og besiddelse af en pistol.

Johan Reistad udvises af Danmark for bestandigt, mens den 46-årige får en advarsel om udvisning.

Det har et nævningeting i Retten i Hjørring netop slået fast.

Retten finder, at der er skærpende omstændigheder i drabet, der gør, at de afviger fra udgangspunktet for drab på 12 års fængsel.

Der er afgivet to stemmer for fængsel i 14 år og ti stemmer for fængsel i 13 år. Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Få et kort overblik over sagens baggrund her.

Annonce:

Anklageren havde procederet for, at Johan Reistad skulle idømmes ikke under 14 års fængsel samt udvises for bestandigt, mens den 46-årige skulle have ikke under et års fængsel samt udvisning i mindst seks år.

Hans forsvarer mente, at han skulle idømmes 12 års fængsel, højst 13 års fængsel, og frifindes for udvisning, mens den 46-åriges forsvarer argumentede for, at hans klient skulle idømmes ni måneders fængsel, og tildeles en advarsel for udvisning.

Læs Ekstra Bladets liveblog fra sagen her.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den drabsdømte Johan Reistad, 53. Han har anket til frifindelse. Privatfoto
Den drabsdømte Johan Reistad, 53. Han har anket til frifindelse. Privatfoto
 

Mens den 53-årige i går blev kendt skyldig i drab, usømmelig omgang med lig, hærværk ved at have dræbt Eddie Karl-Johans hund Rocco og for overtrædelse af våbenloven ved at overdrage en pistol til sin 46-årige medtiltalte, blev den medtiltalte frifundet for drab, men dømt for usømmelig omgang med lig og for overtrædelse af våbenloven for besiddelse af pistolen, som han havde i en natbordsskuffe.

Annonce:

Der var fire stemmer for at idømme den 46-årige et års fængsel, syv stemmer for ti måneder og en stemme for ni måneder. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Retten vurderede ikke, at hans forbrydelser udgør en tilstrækkelig trussel til, at han skal udvises af Danmark.

Drabssagen, der rummer mange mystiske detaljer, har ikke afdækket et klart motiv til drabet.

Løsladt efter dommen
Den 46-årige blev løsladt umiddelbart efter dommen, mens Johan Reistad allerede i går, da han blev kendt skyldig, oplyste, at han anker til frifindelse. Han er stadig varetægtsfængslet under anken.

Eddie Karl-Johan Christensen blev skudt på en ejendom på Rendborgvej nord for Frederikshavn 9. maj sidste år og lagt på et brændende bålsted, hvor det nåede at ligge i knap to døgn,før knogleresterne blev knust og skovlet op i to olietønder, der blev kørt væk af den 53-årige.

Det har mildest talt vanskeliggjort muligheden for obduktion, og retten mente da heller ikke, at det er fastlagt under bevisførelsen, om den 39-årige nordjyde døde af skuddene, eller først da han blev lagt i ilden.

Annonce:

Den 46-åriges forsvarer, Jens Christian Christensen, fortalte efter skyldkendelsen, at hans klient var meget berørt 'på den rigtig gode måde', efter han blev frikendt for drab.

– Han har været varetægtsfængslet i nu halvandet år. Han har ikke set sit barn i halvandet år. Han har mødt sin kone i forbindelse med retssagen (hvor hun afgav vidneforklaring, red). Han er meget berørt af det, men meget lykkelig.

Den 53-årige meddelte allerede i går, at han ville anke dommen, og han fik lov til at blive væk fra retten i dag.

Eddie Christensen havde forladt ejendommen nord for Frederikshavn og havde sagt til sin mor, at han var bange. Men han vendte tilbage, og det blev fatalt. Foto: René Schütze
Eddie Christensen havde forladt ejendommen nord for Frederikshavn og havde sagt til sin mor, at han var bange. Men han vendte tilbage, og det blev fatalt. Foto: René Schütze
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: