Eddy og Sørens advokat: Rederiet gjorde ikke nok for at få dem løsladt

Kritik af ShipCraft i retten under sagen mod Ekstra Bladet

Hør Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, kommentere sagen her
Følg Krimi

Københavns Byret, Ekstra Bladet

Advokaten for de tidligere pirat-gidsler Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez mener, at rederiet ShipCraft gjorde alt for lidt for at få de to danskere og deres fire filippinske kolleger løsladt i Somalia.

- Der er enighed om, at ShipCraft ikke har gjort, hvad de skulle for at få gidslerne frigivet, sagde advokat Heidi Steen Jensen i Københavns Byret, da retssagen, hvor Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez hver kræver en halv million kr. i erstatning fra Ekstra Bladets kampagne, startede i dag.

Heidi Steen Jensen repræsenterer 'Søfartens Ledere', der fører sagen for Søren Lyngbjørn og Eddy, og fagforbundet anmeldte i juni og november 2011 rederiet og dets ledelse til politiet for grov forsømmelse i gidsel-sagen.

Men 'Søfartens Ledere' afviser at fremlægge politianmeldelsen under retssagen mod Ekstra Bladet, selvom Ekstra Bladets advokat Carlo Siebert mener, at politianmeldelsen har overordentlig stor betydning for sagen.

'Anmeldelse ikke relevant'
Ekstra Bladets kampagne 'Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?' blev netop startet efter 536 dages gidsel-tagning, fordi rederiet og myndighederne tilsyneladende intet foretog sig for at få gidslerne hjem.

- Politianmeldelsen er ikke relevant for sagen mod Ekstra Bladet, sagde advokat Heidi Steen Jensen i retten, hvor hun endnu engang afviste at udlevere politianmeldelsen.

Rederiets ejer, den svenske rigmand John Arne Larsson, afviser at møde op i Københavns Byret for at svare på spørgsmål, fordi han er på tre måneders ferie.

Men dommer Pia Petersen oplyste i retten, at Københavns Byret forsøger at forkynde en vidneindkaldelse for John Arne Larsson.

Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez sidder begge i retten og lytter og læser med, når advokat Heidi Steen Jensen side for side gennemgår de over 500 artikler og billeder, som Ekstra Bladets kampagne omfattede.

'God kamp'
På retssagens første dag skal der gennemgås flere end 2000 sider bilag, og først på onsdag starter afhøringerne af de tidligere gidsler.

- God kamp, sagde Søren Lyngbjørn, da chefredaktør Poul Madsen hilste på sømændene før retsmødet startede.

Søren og Eddy kræver en million kr. af Ekstra Bladet

Advokat Heidi Steen Jensen siger, at retssagen overordnet handler om privatlivets fred og ytringsfrihedens grænser.

Hun mener, at Ekstra Bladets kampagne som helhed har krænket gidslerne, blandt andet fordi der blev bragt billeder af dem, mens de blev holdt i fangenskab af piraterne, og fordi der blev bragt oplysninger om deres fysiske og psykiske helbredstilstand.

Både Ekstra Bladets advokat Carlo Siebert og dommer Pia Petersen bad i retten advokat Heidi Steen Jensen om at konkretisere præcist hvilken billeder og tekster, som hun anser for krænkende - og ikke blot henvise til hele kampagnen som helhed.

- Hele dækningen er krænkende, men selvfølgelig ikke hvert eneste ord, der er skrevet, sagde advokaten, som nu må gennemgå hver enkelt artikel for at fremhæve, hvad der anses for krænkende.

Advokaten mener for eksempel også, at Ekstra Bladets kampagne-logo med titlen 'Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?' og med et foto af de to gidsler er en krænkelse af deres privatliv.

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen kræver frifindelse, fordi omtalen var berettiget. Kampagnens formål var at få gidslerne løsladt og få sat fokus på rederiets og myndighedernes manglende evne og vilje til at få et gennembrud i forhandlingerne med piraterne.

Omvendt hævder 'Søfartens Ledere', at Ekstra Bladets omtale kan have forlænget gidseltagningen og sat løsesummen i vejret. Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez var gidsler i Somalia i 838 dage.

Københavns Byret har afsat syv retsdage til sagen.

 

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, kommer ind i studiet klokken 13.00 for at kommentere på sagen. Hvis du har nogle spørgsmål til ham, som du meget gerne vil have svar på, så skriv i kommentarfeltet herunder

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind