Efter blodig weekend: 600 ekstra betjente på gaden

Efter en særdeles blodig weekend i Chicago bliver politistyrken nu oprustet for at afværge nye skyderier

11 personer blev skuddræbt, mens yderligere 70 personer blev såret i Chicagos gader i weekenden. Foto: AP
11 personer blev skuddræbt, mens yderligere 70 personer blev såret i Chicagos gader i weekenden. Foto: AP
Følg Krimi

Hundredvis af ekstra politibetjente skal bekæmpe et voldsomt udbrud af skyderier, som plagede den amerikanske storby Chicago i weekenden.

11 personer blev skudt og dræbt, mens yderligere omkring 70 personer blev såret.

Derfor sættes der nu 400 ekstra politibetjente ind i kvartererne i den vestlige og sydlige del af byen, hvor weekendens skyderier var værst.

Derudover skal yderligere 200 betjente hjælpe til den kommende weekend, oplyser Eddie Johnson, der er politichef i Chicago.

- Vi har givet ordre til en række strategiske indsættelser for at holde vores lokalsamfund sikkert, siger han.

- Disse ekstra indsættelser skal fremover assistere vores eksisterende mandskab.

Ofrene for weekendens skyderier var alt fra 11 til 63 år gamle.

Blandt andet blev en teenagedreng dræbt, da han søndag eftermiddag cyklede en tur, mens andre skyderier fandt sted ved en begravelse og ved en fest.

For at opruste politistyrken i Chicago er myndighederne nødsaget til at udvide nogle betjentes vagter, mens andre får annulleret fridage.

Mens politiet retter øget opmærksomhed mod særlige kvarterer, mener flere politikere, at den øgede vold i byen skyldes svigt af nogle befolkningsgrupper i Chicago, som er den tredjestørste by i USA.

- Folk har ikke nok mad. Folk kan ikke få den uddannelse, de har behov for. Folk ved ikke, hvad næste dag bringer. Disse folk har mistet håbet, siger demokraten Danny Davis.

I 2018 har der indtil nu været 320 drab i Chicago, oplyser Chicago Sun Times, der på sin hjemmeside har en liste over samtlige dræbte.

Ifølge Chicagos borgmester, Rahm Emanuel, skyldes de mange skudepisoder for mange skydevåben i byen.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.