Annonce:
Annonce:

Efter dødsulykke ved jernbane: - Hvor mange lig skal vi have på bordet?

Banedanmark får kritik for dødsulykken ved en jernbaneoverskæring. Det burde ikke være sket, mener Dansk Jernbaneforbund

To passagerer i minibussen mistede livet, mens to af togets passagerer er bragt til sygehuset med symptomer på piskesmæld (Video: Local Eyes / Anders Bjerring)
Annonce:
Følg Krimi

Dødsulykken ved Sig nord for Varde tirsdag burde være undgået.

Tirsdag kolliderede et tog med en minibus, der krydsede en såkaldt 'usikret' jernbaneoverskæring. Ulykken kostede to personer i minibussen livet, og det burde være undgået, mener Dansk Jernbaneforbund. 

Jernbaneoverskæringen skulle sammen med 127 andre efter planen have været nedlagt eller opgraderet senere i år. Det nåede Banedanmark, der har ansvaret for de danske jernbaner, dog aldrig at få gjort, og det får nu Dansk Jernbaneforbund til at rase.

Se mere video på localeyes.dk

Tæt på skandale
Her kritiserer næstformand, Preben Steenholdt Pedersen, i skarpe vendinger nemlig Banedanmark for ikke at være hurtige nok med at få styr på de farlige jernbaneoverskæringer.

Annonce:

- Hvor mange lig skal vi have på bordet, før der sker noget? Det er næsten en skandale, at politikerne allerede i 2009 afsatte penge til at få styr på de usikrede overskæringer, men der findes stadig mere end 100, som skaber problemer. Vores lokomotivførere fortæller næsten dagligt om farlige situationer, og det er ikke holdbart, siger han til Ekstra Bladet.

Artikel fortsætter under billedet ...

Ved jernbaneoverskæringen tæt på Varde skal man selv se efter, om der kommer tog, før man løfter bommen og kører videre. Foto: Ritzau Scanpix/John Randeris
Ved jernbaneoverskæringen tæt på Varde skal man selv se efter, om der kommer tog, før man løfter bommen og kører videre. Foto: Ritzau Scanpix/John Randeris
 

Skulle selv løfte bommen
Efter flere dødsulykker besluttede et flertal i Folketinget tilbage i 2009 at nedlægge og opgradere Banedanmarks usikrede jernbaneoverkørsler.

Banedanmark lavede i den sammenhæng en screening af alle jernbaneoverskæringer, som viste, at der var i alt 405 usikrede overkørsler, der udgjorde en sikkerhedsrisiko. Ved jernbaneoverskæringen i Sig og 127 andre steder i landet er jernbanen nemlig ubevogtet og har manuelle bomme.

Det betyder, at bilisterne selv skal løfte bommene for at krydse skinnerne, og det var derfor, at ulykken indtraf, mener Preben Steenholdt Pedersen:

- Ved de her usikrede jernbaneoverskæringer skal man selv ud og kigge, om der kommer et tog, før man løfter bommen og kører over. Det gør man selvfølgelig ikke, hvis man kan se, at der er et tog på vej.

Annonce:

- Men tog kører mere end 100 kilometer i timen, og derfor kan de komme meget hurtigt, når man er kommet tilbage i bilen. Det er farligt og det er tragisk, at det skal koste menneskeliv.

I følge Tanja Bitten Jul-Hansen, der er nabo til jernbaneoverskæringen og dagligt krydser den, stod bommen dog næsten altid åben.

- Jeg har aldrig oplevet, at den har været lukket, siger hun til JydskeVestkysten.

Hun forklarer samtidigt, at det var almindeligt kendt blandt de lokale, at man skulle kigge sig godt for, før man passerede skinnerne.

Artikel fortsætter under billedet ...

Foruden de to omkomne ved ulykken blev  to af togets passagerer bragt til sygehuset med symptomer på piskesmæld. Begge er uden for livsfare. Foto: Ritzau Scanpix/John Randeris
Foruden de to omkomne ved ulykken blev to af togets passagerer bragt til sygehuset med symptomer på piskesmæld. Begge er uden for livsfare. Foto: Ritzau Scanpix/John Randeris

Bommen skulle være lukket
9. maj 2018 var 277 af de 405 usikrede jernbaneoverkørsler nedlagt, mens der fortsat manglede 128. Planen var, at det skulle ske inden årets udgang.

Men på grund af udrulningen af et nyt signalsystem er det nu udskudt til 2019, forklarer Banedammarks trafikdirektør, Peter Svendsen:

- Vi er ved at opgradere et nyt signalsystem, og den teknologi, vi laver der, er udslagsgivende for, hvornår vi kan lave de her forandringer, siger han til DR.

Annonce:

Gårsdagens ulykke får ikke Banedanmark til at fremrykke nedlæggelsen af overskæringen ved Sig, forklarer trafikdirektøren:

- For nuværende bliver vi nødt til afvente, hvad det er for konklusioner Havarikommissionen, politiet og vores medarbejdere på stedet kommer med, så vi ved, hvad årsagen er til denne forfærdelige og tragiske ulykke.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra Banedanmark.

Togtrafikken blev efterfølgende indstillet tirsdag eftermiddag, men ved 19-tiden kørte togene igen. Havarikommissionen er nu ved at undersøge den præcise årsag til ulykken.

Nyt om togulykke: To togpassagerer kørt på sygehus

Jonas sad i ulykkestoget: - Minibussen var helt krøllet sammen

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: