Efter fund af kvindelig uden hoved, arme og ben: Det ved vi

Det er endnu uvist, om det kvindelig, man fandt i går, er identisk med den svenske journalist Kim Wall

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

OPDATERING KLOKKEN 16.30:

På en pressebriefing tirsdag eftermiddag fortæller drabschef Jens Møller, at arme, ben og hoved er fjernet bevidst fra torsoen. Samtidig fortæller han også, at der ikke er noget, som taler imod, at torsoen kan være Kim Wall. Læs alt fra briefing her.

---------------------------------

Politiet er i gang med at lave en række undersøgelser, der skal fastslå, hvem den kvinde er, som man fandt i går i vandet ved den sydvestlige del af Amager.

Drabschef Jens Møller fra Københavns Politi fortalte i går på en pressebriefing på Politigården, at man kunne slå fast, at der var tale om en kvinde. Men at man havde kun fundet torsoen.

- Når jeg siger torso, så er det uden hoved, det er uden arme, og det er uden ben. Lige nu er denne torso kørt til Retsmedicinsk Institut, hvor der vil blive afholdt et ligsyn. Det sker i disse minutter, sagde han på pressemødet omkring klokken 20.30.

- Efterfølgende bliver der taget stilling til, om det giver mening at fortsætte med obduktion i aften og i nat eller om det bliver udsat til i morgen (tirsdag red.), sagde han i aftes.

Politiet har her tirsdag morgen endnu ikke meldt noget officielt ud, om man er kommet tættere på en endelig identificering. De fortæller dog klokken 7.30, at der er mere nyt i løbet af eftermiddagen.

Ekstra Bladet har samlet et overblik over, det vi ved om det mystiske fund.

Alt om ubådsmysteriet: Dette er nøglen til gåden

Hvem fandt liget?
En mandlig cyklist gjorde et ubehageligt fund, da han cyklede på stien på den sydvestlige del af Amager omkring klokken 15.42 mandag.

I vandkanten nær Klydesøen lå noget, der lignede en krop, og da han gik ned for at kigge, blev han overbevist og ringede til politiet, der rykkede ud med det samme, og de kunne konstatere, at der var tale om et kvindelig.

- Vi sikrede liget, og vi kunne konstatere, at der var tale om en kvinde, sagde han på pressemødet.

Politiet havde i går og løbet af natten afspærret et stort område, så de kunne foretage deres undersøgelser uden for meget bevågenhed fra pressen og andre interesserede.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Torsoen blev fundet i vandkanten på den sydvestlige del af Amager mandag eftermiddag. Foto: Kenneth Meyer
Torsoen blev fundet i vandkanten på den sydvestlige del af Amager mandag eftermiddag. Foto: Kenneth Meyer
 

Er det Kim Wall?
Siden torsdag den 10. august har den svenske freelancejournalist Kim Wall været forsvundet, efter hun sejlede ud med raketbyggeren Peter Madsens ubåd.

Politiet sigtede dagen efter kvindens forsvinden Peter Madsen for drabet. Han nægter sig skyldig.

Under grundlovsforhøret blev Peter Madsen sigtet for uagtsomt manddrab og fængslet i 24 dage. Han nægter sig også skyldig i dette.

Mandag offentliggjorde Københavns Politi en lille del af den forklaring, som Peter Madsen havde afgivet i retten. Det kom frem, at Peter Madsen havde forklaret, at den svenske freelance-journalist døde undervejs på turen, hvor hun skulle lave en historie om ’Raket-Madsen’. Ifølge hans forklaring skete det som følge af en ulykke, hvorefter han ’begravede hende til søs’, som det er formuleret i retsbogen.

- Det er klart, at politiet ligesom alle andre spekulerer i, om denne kvindekrop er Kim Wall. Det kan jeg sige nu, at det er alt for tidligt at sige noget om. Vi melder selvfølgelig ud, når vi ved, om det er Kim eller anden, sagde drabchefen i går.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Det var i området nær Klydesøen, at den kvindelige torso blev fundet. En cyklist så noget, der lignede en krop ligge i vandet. Foto: Google Maps
Det var i området nær Klydesøen, at den kvindelige torso blev fundet. En cyklist så noget, der lignede en krop ligge i vandet. Foto: Google Maps

Det kom dog frem under pressemødet, at Kim Walls familie var blevet underrettet om fundet af kroppen.

- I siger, at I har fundet en torso, kan sige noget om hoved, arme og ben bevidst er skåret af, eller det er sket i forbindelse med f.eks. at liget er blevet ramt af en eventuel ubåds skrue?

- Det er selvfølgelig noget af det, som morgendagens undersøgelser skal vise, om det er noget, som bevist er taget af. Men jeg kan godt gætte ud fra, hvad jeg har set før, men jeg vil ikke begynde at spekulere i det, det er retsmedicineren og ikke en politimand, der skal udtale sig om det, svarede Jens Møller i aftes på Ekstra Bladets spørgsmål.

Politiet har endnu ikke meldt ud, hvad de foreløbige undersøgelser har vist.

Peter Madsens vilde liv

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Kims bror, Tom Wall
Foto: Kims bror, Tom Wall
 

Her leder man
Under aftens pressebriefing kom det frem, at politiet havde sendt et antal dykkere i vandet i forbindelse med fundet af torsoen.

- Vi dykker i nærområdet, men vi dykker selvfølgelig også på de positioner, som vi har haft på ubåden. Vi er i gang med at kontrollere bundgarnspæle og andre ting, hvor der kunne være dele fra det lig, som vi har fundet, sagde Jens Møller.

Jens Møller fortalte, at man ikke havde fundet effekter, der kunne tilhøre Kim Wall, men at man stadig søger i den svenske del og den danske del af Køge Bugt og Øresund.

Peter Madsens forsvarer: Han er lettet

Afslører Peter Madsens forklaring: Ulykke om bord på ubåden

Lige nu: Her leder de efter liget af Kim Wall