Efter historiske straffe: Sverige vil lære af Danmark

Dobbeltdrabet fra Herlev, hvor svenske statsborgere blev idømt historiske straffe, giver genlyd i Sverige

Gerningsmændene fik historisk høje straffe for drabet på 23-årige Mohamud 'Franky' Faisal (th.) og den 21-årige Mohamad 'Gucci' Abdirahman (i midten).  Deres kammerat (tv.) overlevede attentatet i Herlev ved at gemme sig i et buskads, mens vennerne blev likvideret. Ekstra Bladet har fået lov til at bringe de dræbtes fulde billede og navn af familien.  Privatfoto
Gerningsmændene fik historisk høje straffe for drabet på 23-årige Mohamud 'Franky' Faisal (th.) og den 21-årige Mohamad 'Gucci' Abdirahman (i midten). Deres kammerat (tv.) overlevede attentatet i Herlev ved at gemme sig i et buskads, mens vennerne blev likvideret. Ekstra Bladet har fået lov til at bringe de dræbtes fulde billede og navn af familien. Privatfoto
Følg Krimi

Da svenske bandemedlemmer fredag blev idømt historisk høje straffe ved Retten i Glostrup fulgte den svenske anklagemyndighed med på tilhørerrækkerne.

Sagen om dobbeltdrab og drabsforsøg i Herlev sidste år har nemlig fået debatten i bandemedlemmernes hjemland, Sverige, til at rase.

Mens sagens tre ældste tiltalte i alderen 20-25 år fik livsvarigt fængsel, fik sagens to yngste historiske 20 års fængsel for deres rolle i likvideringen af to medlemmer af den rivaliserende bande Shottaz.

Netop de høje straffe har fået landet på den anden side af Øresund til måbe og diskutere, om landets love for bandekriminalitet burde strammes.

Historisk dom: Her er 'Dødspatruljen'

For havde de tiltalte begået nøjagtigt samme dobbeltdrab i hjemlandet og stået foran en svensk dommer, havde resultatet formentligt set anderledes ud.

Især den yngste tiltalte, der på gerningstidspunktet var 17 år gammel, har i Danmark fået fem gange så høj en straf, som han kunne have modtaget i hjemlandet.

- Han var sandsynligvis blevet idømt fire år på en ungdomsinstitution, siger vicechefanklager ved Nationalenheden mod International og Organiseret Kriminalitet, Måns Björklund, til SVT.

Det er de sidste ti års nye lovpakker mod bandekriminalitet i Danmark, der fredag gjorde det muligt at straffe likvideringerne, som skete i et dansk boligområde foran flere sagesløse beboere, så hårdt.

I sagen fra Herlev var det strafskærpende, at likvideringerne skete som led i en bandekonflikt og på åben og offentlig gade, hvor flere beboere blev vidne til episoden. Her ses et billede taget af et vidne i Sennepshaven under episoden. Privatfoto
I sagen fra Herlev var det strafskærpende, at likvideringerne skete som led i en bandekonflikt og på åben og offentlig gade, hvor flere beboere blev vidne til episoden. Her ses et billede taget af et vidne i Sennepshaven under episoden. Privatfoto

Her giver §81a f.eks. de danske retter mulighed for at fordoble straffen, hvis der er tale om forbrydelser sket som led i en bandekonflikt.

Bande-lovpakkerne blev første gang indført efter flere banderelaterede skyderier i det offentlige rum i slut 00'erne.

Ti dræbt i én konflikt
Ligesom Danmark har Sverige de sidste tyve år oplevet en optrapning af konflikter mellem såkaldte gadebander. I sagen fra Herlev var det fem års bitter strid mellem grupperingen Dödspatrullen og Shottaz, som normalt bliver udkæmpet i stockholmforstæderne Rinkeby og Tensta, der pludselig kulminerede på dansk jord.

I den konflikt alene er ti personer blevet dræbt, hvoraf kun to af sagerne er opklaret.

Ved likvideringerne brugte gerningsmændene et automatvåben og en pistol. Det ene offer blev dræbt med 19 skud og gerningsmændene dokumenterede deres gerning ved at tage et billede af den dræbte mand og dele det på sociale medier. Privatfoto
Ved likvideringerne brugte gerningsmændene et automatvåben og en pistol. Det ene offer blev dræbt med 19 skud og gerningsmændene dokumenterede deres gerning ved at tage et billede af den dræbte mand og dele det på sociale medier. Privatfoto

Ifølge SVT blev der sidste år skuddræbt 45 personer i forbindelse med en konflikt i de svenske kriminelle miljøer.

Modsat Danmark har det svenske retssystem ikke mulighed for så markant hårde straffe, fordi særligt de unge kriminelle mellem 18- 21 år i Sverige nyder godt af en betydelig strafrabat, der halverer deres straf.

Dobbeltdrab: De farligste bander rykkede ind på dansk jord

Rekrutterer helt unge medlemmer
De såkaldte 'ungdomsrabatter' har ifølge flere svenske eksperter i organiseret kriminalitet fået banderne til at udnytte yngre og yngre medlemmer til at udføre det beskidte arbejde. Det betyder, at unge helt ned til 16 år gør sig til drabsmænd.

'I miljøet siger man: "att brösta en 4 för att bli en 100 gubbe" - som betyder, at man er parat til at tage fire år på en ungdomsinstitution, som er straffen for mord begået af en gerningsmand under 18 år i Sverige, for at blive en del af banden.', lød det om mentaliteten i en svensk politirapport, som blev dokumenteret i sagen mod de fem svenskere i Danmark.

Også chefanklager ved Nationalenheden mod International og Organiseret Kriminalitet, Lise Tamm, har fulgt Herlev-sagen og siger til SVT, at Sverige kan lære af den danske lovgivning.

- Sagen er vigtig for at forhindre ny rekruttering af unge i de her bander og for at vise, at det ikke lønner sig at bruge de unge. De får ikke den samme særbehandling, som du får i Sverige for denne type alvorlig kriminalitet, siger hun.

Særligt de seneste års forskellige bandepakker og dertilhørende nye straf-muligheder beundres.

- Den danske tilgang adskiller sig fra den svenske, fordi den er lidt mere virksom. De beslutter sig for noget og implementerer det ganske kraftigt, mens vi i Sverige har en tendens til at stoppe ved bureaukratiet, vurderer den svenske kriminolog Amir Rostami over for mediet Expressen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind