Annonce:
Annonce:

Efter indbrud: Politiet tager sagen 'meget seriøst'

Natten til søndag slap en gruppe tyve afsted med at stjæle minilæssere til en værdi af 1,5 millioner kroner fra en lokal virksomhed i Nørresundby. Politiet tager sagen alvorligt, fortæller direktøren, der håber på opklaring

Annonce:
Følg Krimi

På trods af videoovervågning og kædelås lykkedes det en gruppe ubudne gæster at stjæle fem minilæssere og en varevogn fra virksomheden W. J. Maskinservice i Nørresundby natten til søndag.

Heldigvis har politiet både videomateriale og fingeraftryk at gå ud fra, når de skal finde gerningsmændende, fortæller direktøren i virksomheden, Morten Juel Jensen, til Ekstra Bladet.

- Politiet har taget det meget seriøst, og de har haft kriminalteknikere gående rundt herude hele dagen. Vi har videoovervågning og fingeraftryk, så vi formoder, at de finder ud af, hvem der stod bag.

Maskiner for 1,5 millioner
Ifølge direktøren blev i alt fem såkaldte minilæssere stjålet, hvilket betyder, at virksomheden skal have fundet nye maskiner til de kunder, der allerede havde købt maskinerne.

Annonce:

Herudover blev en Mercedes-varevogn i første omgang stjålet, men blev allerede fundet igen søndag.

- Der er stjålet fem minilæssere i alt til en værdi af cirka 300.000 kroner per styk. Varevognen er så blevet fundet igen med nøglerne i, og det ser ikke umiddelbart ud til, at der er sket noget med den, siger direktøren og fortsætter:

- Men maskinerne var jo solgt, så vi skal have fundet nogle nye til de kunder, der skulle have haft dem. For tiden er der stadig lidt problemer med leveringerne, så der er nok nogle kunder, der kommer til at skulle vente lidt, men det skal vi nok få løst, siger Morten Juel Jensen.

Skar porten op
Ifølge direktøren formoder politiet, at tyvene brugte varevognen til at køre maskinerne væk, hvorefter de blev omlæsset på en plads nær gerningsstedet.

Det slap de i første omgang af sted med, selvom virksomheden havde installeret sikkerhedsforanstaltninger.

Synes du, I har haft godt styr på sikkerheden?

Annonce:

- Ja, det synes vi, vi har, blandt andet med videoovervågning, der har optaget det hele. Men det har åbenbart ikke været godt nok. De har brugt en batteridrevet vinkelsliber til at skære vores port op med, og så har de smadret ruder for at komme ind og få nøglerne til maskinerne, lyder det fra direktøren, der ligesom politiet beder offentligheden om hjælp.

- Hvis der er nogle, der har set et eller andet, må de selvfølgelig meget gerne kontakte politiet.

Vidner kan ringe til politiet på 114.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: