Annonce:
Annonce:

Efter knivdrab: - Vi forstår det ikke

Elever fra Aarhus Handelsgymnasium, hvor den knivdræbte gik i 2.g, i chok over at have mistet en 'glad, livlig' kammerat

Annonce:
Følg Krimi

Dannebrog daskede dovent på halvt fra flagstangen ved parkeringspladsen foran Aarhus Handelsgymnasium i Viby mandag, da uddannelsesinstitutionens cirka 900 elever skulle tage fat på en ny uge i et skær af chok, vantro og ønsker om at få svar på, hvorfor deres kammerat blev dræbt med flere knivstik søndag aften.

Rektor bad fra morgenstunden eleverne om ét minuts stilhed til ære for den dræbte og hans pårørende, og der blev i løbet af dagen tilbudt krisehjælp - ikke mindst til den dræbtes klassekammerater i 2. g.

Stemningen var knuget blandt de elever, der mandag lagde blomster og tændte lys i respekt for deres knivdræbte kammerat foran Aarhus Handelsgymnasium. Foto: Ernst van Norde
Stemningen var knuget blandt de elever, der mandag lagde blomster og tændte lys i respekt for deres knivdræbte kammerat foran Aarhus Handelsgymnasium. Foto: Ernst van Norde
 
Politiet har indtil videre kun givet sparsomme oplysninger om knivdrabet, og det var formentlig medvirkende til, at samtlige de elever, vi talte med foran gymnasiet i Viby, ville forblive anonyme.

Annonce:

- Vi aner ikke intet om, hvem der har gjort det og hvad der ligger bag, så jeg vil ikke risikere noget ved at stå frem med navn og billede, begrundede en mandlig elev fra 3.g, som sammen med fire klassekammerater - tre mænd og en kvinde - lagde blomster og tændte lys foran hovedindgangen i respekt for den dræbte. De øvrige ønskede ligeledes anonymitet som følge af de få oplysninger, der har været fremme om sagen.

Ingen af dem Ekstra Bladet talte med ved Aarhus Handelsgymnasium, hvor den dræbte havde sin hverdag, ønskede at udtale sig med navn og billede, men vi kunne som her fotografere nogle af eleverne fra ryggen. Foto: Ernst van Norde

- Det er helt uvirkeligt, han var sådan en glad og livlig person og slet ikke typen, der var involveret i bandekriminalitet, bemærkede en af de andre elever i gruppen.

- Ja, og derfor virker det endnu mere chokerende og meningsløst, at han nu er dræbt, supplerede en tredje.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har den dræbte to ældre søskende, som har dimitteret fra Aarhus Handelsgymnasium. Den ene så sent som i sommer.

To 19-årige mænd blev mandag eftermiddag varetægtsfængslet i sagen, mens politiet fortsat jagter en tredje formodet gerningsmand.

Flaget vajede på halvt foran Aarhus Handelsgymnasium efter den chokerende nyhed om knivdrabet på en af skolens elever. Foto: Ernst van Norde
Flaget vajede på halvt foran Aarhus Handelsgymnasium efter den chokerende nyhed om knivdrabet på en af skolens elever. Foto: Ernst van Norde
 
Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Deres løgne skyldes had eller kærlighed til Messerschmidt

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: