Annonce:
Annonce:

Efter kraftig blæst: Biler fanget i vandmasser

En række bilejere har fredag morgen fået sig en ubehagelig overraskelse ved fjorden i Aalborg

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
Annonce:
Følg Krimi

Den rette cocktail af regn og vind har fredag morgen medført, at en stribe biler bogstaveligt talt er kommet på dybt vand.

Bilerne står parkeret på Vestre Havnepromenade og Skudehavnsvej i Aalborg, og da Ekstra Bladets fotograf kom forbi fredag morgen var gaden gået i ét med Limfjorden.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

- Det er klassisk, når det blæser meget fra vest, at vandstanden stiger meget omkring jernbanebroen, siger Ekstra Bladets fotograf på stedet, René Schütze.

- Jeg forstår ikke, hvorfor beboerne i området bliver ved med at parkere der, siger han.

Mens han befandt sig på stedet havde flere dog held med at køre deres biler væk derfra på trods af at de havde stået under relativt højt vand i noget tid.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Marie Timm, der er vagthavende meteorolog ved DMI, forklarer, at det er en uheldig kombi, der har betydet, at netop Aalborg har fået 'glæde' af de forhøjede vandmasser.

Annonce:

- Dels presser vestenvinden først og fremmest vandet ind i Limfjorden vestfra. Men det presser også en masse vand ind i de indre danske farvande, så der bevæger sig en del vand ned oppe fra Skagen og Frederikshavn mod Fyn og Sjælland, siger hun til Ekstra Bladet.

Det betyder, at der også er mere vand ved Limfjordens udmunding i Aalborg Bugt end normalt.

- Når vandet kommer ind fra vest snævrer fjorden ind ved Aalborg, og vandet er derfor først og fremmest længere tid om at komme igennem, og så vil det også stige lidt. Og samtidig bliver vandet stoppet lidt ved den østlige munding og har svært ved at komme helt ud til Kattegat, forklarer Marie Timm.

Er på vej ned
Hun fortæller, at det derfor alene er Aalborg, der i denne omgang har oplevet lidt forhøjet vandstand, mens der ikke er problemer ved byer som Skive, Løgstør og Struer.

DMI har registreret en forhøjet vandstand på henholdsvis 91 og 97 centimeter ved de to målere, de har i Aalborg.

- Vandet toppede her sidst på natten og til morgen, og det er faldet igen siden, og vi forventer ikke problemer de kommende dage, siger Marie Timm.

Annonce:

Hun fortæller i øvrigt, at de seneste dages regnvejr ikke har haft nogen betydning for vandstanden i Aalborg, men at det alene skyldes blæsevejret.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Har dansk spiontjeneste ofret sin mand?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: