Efter massakre: Modigt vidne jagtede formodet terrorist gennem byen

En sand helt jagtede den formodede gerningsmænd gennem Berlin, og det blev afgørende for politiet

Optagelser fra stedet viser minutterne efter, lastbilen pløjede igennem julemarkedet. (Video: AP/Privatoptagelser)

Efter det frygtelige angreb på et julemarked mandag aften, startede en menneskejagt i Berlin.

Men det var ikke kun politiet, der fik travlt.

Det skriver Die Welt.

Ifølge mediets oplysninger valgte vidnet at tage sagen i egen hånd, efter han havde oplevet det uhyggelig angreb på julemarked.

STÆRKE BILLEDER: Tilskadekomne behandles af civile på stedet i minutterne efter angrebet. (Video: AP)

Vedkommende satte i fuld spurt efter den formodede terrorist i to kilometer og jagtede ham på sikker afstand i omkring to kilometer.

- Han må have været i god form. Ellers kunne han ikke have løbet så langt efter den anholdte, siger politimanden Thomas Neuendorf til Die Welt.

Alarmcentralen i røret
Den heroiske jagt gik efter sigende gennem området Bahnhof Zoo og Tiergaten tæt på Breitscheidplatz, mens manden havde alarmcentralen i røret.

- Med hjælp fra dette vidne lykkedes det os at finde den formodede gerningsmand. Den slags mod fra en civil, giver os mod i dag, siger politiets talsmand, Winfrid Wenzel, til Die Welt.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Politiet kender i sagens natur identiteten på helten, men han ønsker at forblive anonym.

Det ved vi
Den heltemodige gerning fandt sted, efter en lastbil med to personer bragede ind i en menneskemængde ved et julemarked på Breitscheidplatz og dræbte mindst 12 mennesker.

Mange ting er fortsat uklare, men Ekstra Bladet giver dig her overblikket over, hvad der skete ved det, som de tyske myndighederne nu betragter som et formodet terrorangreb.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

- Omkring klokken 11 tirsdag formiddag oplyser Angela Merkel, at der er tale om et formodet terrorangreb mod Berlin og hele Tyskland.

12 personer er dræbt og 48 såret, efter en lastbil med to personer torpederede et julemarked i centrum af Berlin på Breitscheidplatz mandag aften. Dødstallet blev ændret fra ni til 12 personer klokken 01.50 af politiet.

- Flere medier heriblandt Die Welt, dpa, Bild og Berliner Zeitung skriver nu, at den anholdte formodede gerningsmand er blevet identificeret. Der skulle være tale om en 23-årig mand, der angiveligt er rejst ind i Tyskland med et pakistansk pas med navnet Naveb B.

- Det er fortsat uklart, om han rent faktisk bærer det navn, da han kan have haft falsk ID med ind i Tyskland. Derfor er det uklart, hvem han egentlig er, ligesom vi heller ikke kan være sikre på, at han rent faktisk stammer fra Pakistan.

- De tyske myndigheder har stadig ikke oplyst noget officielt om mandens identitet.

- En talsmand for den ansvarlige myndighed for flygtninge bekræfter, at en hangar i Tempelhof Lufthavn er blevet stormet af de tyske specialstyrker. Ifølge Sascha Langenbach afhørte politiet fire mænd i slutningen af 20'erne, men ingen er anholdt. Det oplyser talskvinden til Bild. 250 fra Tysklands specialenhed (SEK) deltog i aktionen, og den blev afsluttet omkring klokken 8.

Krimi Ekstra Bladet i Berlin: - Folk lægger blomster og tænder lys

Artiklen fortsætter under videoen

Amatøroptagelser filmet fra en høj bygning viser minutterne efter angrebet. I midten af de blå blink ses den tonstunge lastbil. (AP)

- Ifølge Brandenburgs indenrigsminister, Karl-Heinz Schröter, er der fundet en skudt person blandt de dræbte.  Efter sigende er der tale om den polske chauffør fra lastbilen.- Den skuddræbte polak er formentlig offer og ikke gerningsmand, siger ministeren ifølge nyhedsbureauet dpa.

LIVE

- Motivet til hændelsen er ukendt, og man kan ikke kalde hændelsen for terror på nuværende tidspunkt. Politi og anklagere vil holde et pressemøde tirsdag klokken 13, hvor vi forhåbentlig kan blive klogere på situationen.

Artiklen fortsætter under billedet

 

- Udenrigsministeriets Borgerservice har ingen meldinger om, at der skulle være danskere blandt de dræbte eller sårede. Senest har de skrevet følgende: 'Fortsat ej melding om dk sårede, men for tidligt at udelukke. Følg lokale myndigheders råd. Meld ok til pårørende'

- Breitscheidplatz foran Kejser Wilhems Mindekirke ligger tæt på Zoo i Berlin i bydelen Schönberg i det centrale Berlin.

- Et øjenvidne siger til CNN, at lastbilen kørte over et fortov med en hastighed på 60-70 kilometer