Efter rydning af Pusher Street: Hashsalget fortsætter i Københavns gader

Salg af hash foregår mange steder i København efter rydningen af Pusher Street, fortæller Københavns Politi

Så åbenlyst foregår hashhandlen. (Video: Christian Ørtoft)
Følg Krimi

Der sælges hash i store dele af København, efter at christianitterne har ryddet Pusher Street for hashboder fredag 2. september.

Det fortæller Dannie Riise, der er leder af Taskforce Pusher Street for Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

- Der er nogle steder, hvor salget af hash er meget organiseret og kontinuerligt som i Nørrebroparken, Jægersborggade, Lundtoftegade og Smedegade, siger han.

- Men de steder, hvor der sælges hash, de kommer og går i takt med, at vi anholder nogen, eller de selv vælger nye steder. Så det kan ændre sig fra dag til dag, tilføjer han.

Pusher Street ryddet: Nu rykker hashhandlerne ud i København

Dannie Riise mener dog, at det vil gøre Politiets arbejde lettere.

- Vi kan nemmere håndtere hashsalget de her steder, da arbejdsforholdene på Christiania er mere besværlige, fordi der er så mange organiserede kriminelle på ét sted, siger Dannie Riise.

- Det er meget nemmere for Politiet at håndtere to hashhandlere i Nørrebroparken, uden at nogen kommer fysisk til skade, mener han.

Ikke mere vold i gaden
Lederen af Taskforce Pusher Street mener ikke, at risikoen for at blive beskudt eller føle sig truet på åben gade er blevet større efter, at Pusher Street er ryddet og flere sælger hash på gaden.

- Organiserede kriminelle, der vil beskytte sig selv eller vil andre ondt, de bærer våben, og sådan er det, siger Dannie Riise.

Se på kortet, hvor der ifølge politiet bliver solgt hash nu, efter rydningen af Pusher Street.

Rocker-tatoveringer, øko-sokker og luksus-huse: Kom med bag facaden på Christiania

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.