Efter tragedie på motorvej: Sådan vil de øge sikkerheden

Der bliver nu sat lys op på vejen over motorvejsbroen, hvor en eller flere ukendte gerningsmænd dræbte en mor ved at smide en sten ud over rækværket

En mor mistede livet og hendes mand blev livsfarligt kvæstet, da en eller flere ukendte gerningsmænd kastede tunge sten ud fra denne motorvejsbro på Fyn. Screendump: Ritzau video
En mor mistede livet og hendes mand blev livsfarligt kvæstet, da en eller flere ukendte gerningsmænd kastede tunge sten ud fra denne motorvejsbro på Fyn. Screendump: Ritzau video
Følg Krimi

Der bliver nu sat midlertidig belysning op på Langesøvej, der går over den fynske motorvej på det stykke, hvor en 33-årig mor blev dræbt af en betonklods søndag morgen, kynisk kastet af en eller flere ukendte gerningsmænd.

Det har Assens Kommune besluttet efter samråd med Fyns Politi.

- Det sker for at skabe tryghed ved den bro, således at man populært sagt ikke bare bliver forskrækket over at se en kat løbe over gelænderet i tusmørket, eller man ser andet, der rører sig og bremser op eller rykker i rattet og er til fare for trafikken på motorvejen, siger borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V).

Vejen er ikke belyst i dag, og belysningen er tænkt som en midlertidig løsning for at dæmme lidt op for den utryghed, der hersker oven på det meningsløse drab.

- Lige nu er flere danskere forståeligt nok lidt berørte af det her og kigger op, hver gang de ser noget oppe på en bro. Folk tør jo nærmest ikke gå eller cykle over broen nu. Det er den stemning, der er lige nu. Nu skal politiet have pågrebet den her borger, og det er bare nu. Og mens det pågår er der noget usikkerhed hos folk, og det skal bringes til ro, siger han.

Livsfarlige stenkast: Over 800 broer står pivåbne

Han mener ikke, at det er en løsning at sætte et hegn op:

- Der bliver også diskutere om der skal være hegn, men som jeg hører lokale borgere sige, så flytter problemet bare et andet sted hen, så længe der er et sygt menneske, der ikke kan finde ud af det her.

- Men er det ikke samme problem med belysningen?

- Nu tror jeg lige, at der er fokus på den bro, og hvis der er noget, der rører sig oppe på den bro, så er der nogle højradioaktivt og stemning ved det. Den dag vedkommende er fundet og der senere er fældet dom, forventer jeg, at det bidrager til lidt mere tryghed, siger han.

Ny episode: Stenkast mod bil fra motorvejsbro

- Hvorfor har I ikke gjort noget noget før?

- Der er ikke sket noget så alvorligt før. Men det er rigtigt, at der i ny og næ er smidt sten med fra broer og huse rundt omkring i Danmark. Nu er der så den her sag, der er så spektakulær og ulykkelig. En familie fra et af vores nabolande, der kommer kørende igennem vores i øvrigt fredelige land og så oplever sådan noget som et lyn fra en fuldstændig klar himmel tidligt om morgenen fra en formentlig veloverstået ferie, siger borgmesteren.

- Kan du forstå, at der er nogle borgere, der mener, at i allerede den gang skulle have gjort noget?

- Ja, det kan sagtnes være. Det kan også sagtens være, at der skulle have været lys på den tidligere. Man skal nok forventningsafstemme på det. Man kan ikke regne sig ud af alting, selvom det er forfærdeligt ulykkeligt, siger han.

Kvindens 36-årige mand blev alvorligt kvæstet ved ulykken, mens parrets femårige søn slap uden alvorlige skrammer.

BREAKINGBREAKING

Mere fra Ekstra Bladet+

Der skides grønne grise i Statsministeriet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind