Efter vanvidskørsel: Rocker kræves fængslet

En stor politijagt i København lørdag kan få konsekvenser for et medlem af Satudarah

Politiet var talstærkt til stede i området omkring Vesterbro Torv i København i forbindelse med eftersættelsen. Foto: Sune Fischer
Politiet var talstærkt til stede i området omkring Vesterbro Torv i København i forbindelse med eftersættelsen. Foto: Sune Fischer
Følg Krimi

Ved du noget eller har du billeder/video? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 31-årig motorcyklist fra rockergruppen Satudarah bragede lørdag eftermiddag gennem København og trodsede både røde lys og tilladte færdselsretninger.

På den måde udsatte han sine medmennesker for nærliggende fare, mener Københavns Politi. Søndag vil en anklager kræve manden varetægtsfængslet.

Vanvittige scener i København: Rockere jagtet gennem byen

Ifølge anklager Bettina Wøldike var den anholdte en del af en gruppe rockere, der lørdag var genstand for en større politijagt.

Sidst på eftermiddagen satte politibiler med fuld udrykning efter motorcyklister med Satudarah-rygmærker, der nægtede at stoppe for ordensmagten.

På et tidspunkt spredte motorcyklisterne sig i flere retninger. Ifølge sigtelsen tog den 31-årige flugten via blandt andet Vesterbrogade, Pile Allé og Frederiksberg Runddel.

På sin vej bragede han ifølge politiet mindst fire gange over for rødt. Og da han nåede Ågade, fortsatte han som en anden spøgelsesbilist imod færdselsretningen.

På den baggrund sigtes manden for overtrædelse af straffelovens paragraf 252, der sigter mod personer, der "af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed".

- Vi påstår, at han gjorde det i en tilstand, hvor han var påvirket af hash, siger Bettina Wøldike.

Hun oplyser, at manden tidligere er straffet for at have kørt narkokørsel.

Satudarah sagde farvel til dræbt og parteret rocker'bror'

Satudarah, der har rødder i Holland, er en forholdsvis ny rockerklub i Danmark. I denne weekend er antallet af Satudarahmedlemmer i Danmark stærkt forøget. Det skyldes at rockerklubben lørdag måtte begrave et 25-årige medlem, som for to uger siden blev fundet dræbt og parteret i Vestskoven mellem Ballerup og Albertslund.

Den dræbte Kevin Andersen blev lørdag bisat fra Skovvejs Kirken i Ballerup, hvor over 300 medlemmer af Satudarah og klubforgreningen Saudarah, som var kørt og fløjet ind fra hele verden deltog.

To mænd er varetægtsfængslet i drabssagen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?