Efter vold mod lærere: Ung mand anholdt

En 24-årig mand er anholdt og sigtet for vold mod to lærere

Sønder Otting Skole. Foto: Google Maps
Sønder Otting Skole. Foto: Google Maps

Syd- og Sønderjyllands Politi har torsdag aften anholdt en 24-årig mand fra Haderslev.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Manden er sigtet efter straffelovens paragraf 119 for vold mod offentligt ansatte.

Onsdag blev to lærere på Sønder Otting Skole i Haderslev opsøgt af en gruppe udenlandske mænd, der ikke gik på skolen. Det udviklede sig voldeligt mod de to lærere, der blev tildelt flere slag i hovedet og truet  på livet.

De to lærere blev efterfølgende kørt til hospitalet og behandlet for deres skader.

Den 24-årige mand vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.

Politiet er fortsat på udkig efter en anden gerningsmand, som de mener er medskyldig i sagen.

Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på 114.