Det skabte bred forargelse, da en dukke med statsminister Mette Frederiksens ansigt blev klynget op i en lygtepæl og brændt af lørdag aften i forbindelse med gruppen 'Men in Black's demonstrationer mod corona-restriktionerne.
Modstandere tager Mette F. i forsvar: - Uanstændigt!
Politiet har indledt en efterforskning.
- Da vi blive bekendt med dukken og afbrændingen af den, så starter vi en efterforskning, og det fortsætter vi med i dag, siger vicepolitiinspektør i Københavns Politi Lars-Ole Karlsen.
Han fortæller, at lørdagens demonstration forløb udmærket, indtil deltagerne samledes igen på Julius Thomsens Plads ved Forum i København.
- Der er stor afgang af demonstrations-deltagere på pladsen, så vi til sidst ender på noget, der minder om små hundrede personer. Og derfra ændrer stemningen sig markant, siger han og fortsætter:
- Der er det helt tydeligt for os, at man søger konfrontationen med politiet.
- Virkede det planlagt?
- Det er svært for mig at sige. Det var tydeligt for os, at de her havde fået en anden agenda. Måske havde de den fra starten, men det var tydeligt, at det var dem, der blev tilbage, som ville konfrontationen med politiet.
S-ordfører rasende over Mette F.-dukke: 'Fy for pokker'
Der kom herefter angreb med dåser og sten mod politiet, hvorefter demonstrationen blev opløst.
Fem personer blev anholdt og er sigtet, men er ikke blevet krævet varetægtsfængslet. .
Politiet kan ikke udelukke, at der kan komme yderligere sigtelser.