Efterlader børn efter corona-svindel

Et par fra Californien skulle angiveligt have svindlet for omkring 20 millioner dollars med corona-hjælpemidler. I august forsvandt de og efterlod deres tre børn tilbage

Richard Ayvazyan (43) og hans kone Marietta Terabelian (37). Foto: Politi
Richard Ayvazyan (43) og hans kone Marietta Terabelian (37). Foto: Politi
Følg Krimi

Richard Ayvazyan (43) og hans kone Marietta Terabelian (37) stod til at skulle i fængsel for deres rolle i et stort corona-svindelnummer.

Men inden de kom så langt, valgte parret at skære deres elektroniske sporingsarmbånd af og flygtede fra deres hjem i Californien, hvor de efterlod deres tre børn.

Det skriver CNN.

17 års fængsel
Parret efterlod et brev til deres børn på 13, 15 og 16 år.

Ayvazans advokat kan fortælle, at de i brevet skriver ting som: 'Vi vil være sammen igen en dag' og 'det er ikke farvel, det er kun en kort pause fra hinanden'.

Parret fik deres domme i juni og forsvandt i august. Nu fem måneder senere er parret stadig ikke fundet, selvom FBI leder efter dem.

Det stoppede dog ikke en dommer i at give parret deres strafudmåling in absentia i denne uge. Ayvazyan fik 17 års fængsel, og det blev til seks år for Terabelian.

Ifølge anklageren skulle parret stå bag et svindelnummer, hvor de har snydt for mere end 20 millioner dollars eller omkring 131 millioner danske kroner.

Corona-hjælpen, som parret snød med, var tiltænkt små virksomheder under pandemien.

Sende børnene til Armenien
Retten gav børnenes bedstemødre værgemål. Bedstemødrene ansøgte for nyligt om at få pas til børnene, så de kunne rejse til Armenien, hvor de har slægtninge, som kunne tage sig af børnene.

Passene blev ikke godkendt. Bedstemødrene havde håbet på, at børnene kunne undgå et mediecirkus, hvis de befandt sig i Armenien.

I alt mener retten, at der har været otte personer bag svindelnummeret - Terabelian, Ayvazyan og hans bror samt fem andre.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT