Politiet efterlyser fredag morgen en 14-årig dreng ved navn Mohammed.
Han blev sidst set mandag 10. januar omkring klokken 17, hvor han forlod sit hjem i Hørning i Skanderborg Kommune.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Mohammed ventes ikke at være i fare, men politiet vil gerne i kontakt med ham og sikre, at han har det godt, skriver de.
Den 14-årige dreng beskrives som værende 150 centimeter høj, spinkel af bygning, brun i huden og med kort, sort hår.
Han taler dansk med accent og var sidst set iført sorte cowboybukser og en sort bluse.
Har man oplysninger i sagen, opfordrer politiet til, at man kontakter dem på 114.