Annonce:
Annonce:

Efterlyser personer med billede: Flere kan risikere det samme

Politiet har registreret 114 sager som vold eller trusler om vold mod polititjenestemand i forbindelse med indsatsen i Pusher Street. Nu efterlyser de seks med billede - opdateret: flere er identificeret

Denne mand er blandt de seks, som politiet efterlyser for vold eller trusler om vold mod politiet på Christiania. Politifoto
Denne mand er blandt de seks, som politiet efterlyser for vold eller trusler om vold mod politiet på Christiania. Politifoto
Annonce:
Følg Krimi

Københavns Politis pres på Christiania og hashhandlen i Pusher Street har ført til mange sammenstød mellem ordensmagten, personer med tilknytning til hashhandlen og personer udefra.

Ifølge Københavns Politi har politiet registreret 114 sager om vold eller trusler om vold mod polititjenestemand i forbindelse med indsatsen i Pusher Street i perioden fra 25. maj sidste år til 21. januar i år.

Vicepolitiinspektør Lars O. Karlsen, der er ansvarlig for politiets indsats på Pusher Street oplyser, at politiet eftersøger de seks personer for vold mod politiet. Hovedsageligt ved kast med genstande, såsom sten, flasker, kanonslag mm.

De har fundet frem til og sigtet en gerningsmand i 35 af de 114 sager, men nu beder politiet offentligheden om hjælp til at genkende seks personer, fem mænd og en kvinde, som det ikke har været muligt at identificere på anden vis.

Annonce:

Vicepolitiinspektør Lars O. Karlsen fortæller, at de eftersøgte ikke er nogle af dem, de kender fra miljøet omkring hashgaden.

- Erfaringsmæssigt ved vi, at volden bliver initieret og orkestreret af narkohandlerne i Pusherstreet, men så har de held til nogle gange at få udenforstående med i optøjerne. Dem, vi kender fra Pusherstreet, er ikke nødvendige at efterlyse, men de her seks personer efterlyser vi simpelthen, fordi vi ikke har identitet på dem, siger han.

- Det er jo voldsomt at blive efterlyst offentligt på den her måde. Hvorfor vælger I at gøre det?

- Fordi det er en alvorlig forbrydelse, og vi ser med stor alvor på, at folk forsøger at gøre skade på vores politifolk. Vi går ikke ud med det her, medmindre vi synes, det er en alvorlig sag. Så vi efterforsker for at få fat i de her personer, og når vi får fat i dem, vil vi selvfølgelig forsøge at retsforfølge dem.

Annonce:

- I har fundet og sigtet en gerningsmand i 35 af 114 sager. Kan andre også risikere, at I går ud og efterlyser dem på samme måde, hvis de ikke melder sig?

- Ja, så afgjort. Det her er et middel til at få fat i nogle gerningsmænd, som vi gerne vil tale med. Vi kan sagtens komme til at bruge den her måde at efterlyse folk på igen. Vi har fået et par henvendelser og har en klar fornemmelse af,  at befolkningen støtter os i vores forehavende i at få fat i gerningsmænd, der vil politiet det ondt, siger han.

Hvis man kender identiteten på nogle af de pågældende personer,  kan man ringe 114 eller skrive til kbh-operativ-specialafdeling@politi.dk.

A: Mistænkt for vold mod tjenestemand, § 119, sket 5. december 2018. Opdateret: foto fjernet, er efterfølgende identificeret.

B: Mistænkt for vold mod tjenestemand, § 119, sket 5. december 2018.

 

C: Mistænkt for vold mod tjenestemand, § 119, sket 26. juni 2018. OPDATERET: Foto fjernet - er identificeret.

 

D: Mistænkt for vold mod tjenestemand, § 119, sket 31. maj 2018. OPDATERET: Foto fjernet - er identificeret.

 

E: Mistænkt for vold mod tjenestemand, § 119, sket 31. maj 2018. OPDATERET: Foto fjernet - er identificeret.

F: Mistænkt for vold mod tjenestemand, § 119, sket 25. juli 2018.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: