Ved du noget om sagen eller de implicerede parter? Tip os på mail her.
En mand blev tidligere offentligt efterlyst som mistænkt for drabet på en 31-årig mand og drabsforsøg på en 35-årig mand i Københavns Sydhavn onsdag aften. Han er nu anholdt.
Politiet meldte ud, at han betragtes som farlig og understregede, at man hurtigst muligt skulle kontakte politiet, hvis man så ham og ikke selv tage kontakt til ham.
Den 35-årige mand blev hårdt såret under knivstikkeriet, der fandt sted onsdag aften på Peter Sabroes Gade i København, men den seneste melding om hans tilstand er, at den er kritisk, men stabil.
Forinden havde der tilsyneladende været et skænderi på Syd-Vest Bodega. Ejeren af værtshuset har fortalt, at der ikke er tale om stamkunder.
Læs her om livet på flugt: Eks-rocker: Sådan er livet på flugt
Den nu anholdte er muligvis selv blevet stukket med kniv eller anden skarp genstand.
- Vi havde håbet, at den formodede gerningsmand havde meldt sig selv, men det har ikke været tilfældet. Nu beder vi offentligheden om hjælp, sagde politikommissær Robert Jensen.
Politiet har oplyst, at de har drabet på video.