Annonce:
Annonce:

Efterlyst for drab: Genkendt på overvågning

Efterlyste mænd blev fanget på overvågning i forbindelse med drab i Brøndby Strand tirsdag

Kenny V. Jensen, 25, og Ali Yildirim, 20, efterlyses i forbindelse med drab i Brøndby. Foto Københavns Vestegns Politi
Kenny V. Jensen, 25, og Ali Yildirim, 20, efterlyses i forbindelse med drab i Brøndby. Foto Københavns Vestegns Politi
Annonce:
Følg Krimi

Københavns Vestegns Politi leder stadig efter to unge mænd, der mistænkes for at stå bag drabet på en 22-årig mand i Brøndby Strand tirsdag eftermiddag.

De to mænd, Kenny V. Jensen, 25, og Ali Yildirim, 20, blev blandt andet fanget af overvågningskamera i området i tiden omkring drabet, der fandt sted klokken 13.13.

Det fortæller Politiinspektør Allan Nyring til Ekstra Bladet.

- Vi har nogle ret gode overvågningsbilleder, hvor vi ret tydeligt kan se, hvem de er. Så vi føler os helt overbeviste om, at det er dem, vi skal lede efter, siger han.

Begge mænd er kendt af politiet i forvejen, men Allan Nyring ønsker ikke at oplyse, hvad der nærmere bestemt gør, at politiet kender dem eller om de er banderelateret.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

I forbindelse med efterforskningen har politiet tirsdag ransaget flere adresser, herunder de to efterlystes.

Annonce:

- I den forbindelse traf vi deres familier hjemme, men desværre ikke de efterlyste. Vi vil derfor kraftigt opfordre dem til at melde sig, siger Allan Nyring, der også opfordre folk, der kender Kenny V. Jensen og Ali Yildirim godt til at få dem til at melde sig selv.

Faldt om
Flere var vidner til skudepisoden, der fandt sted tæt ved højlys dag på et parkeringsanlæg i boligkvarteret. Derfor har politiet også flere gode beskrivelser af selve hændselsesforløbet.

- Det, vi ved, er, at der kommer to personer mod forurettede. De afgiver skud, og så falder han om. Efterfølgende løber de fra stedet.

- Men det er endnu ikke klarlagt præcist, hvad der går forud for hændelsen. Om der har været en diskussion eller et skænderi mellem parterne, det ved vi ikke endnu, men det forsøger vi selvfølgelig at finde ud af, siger Allan Nyring.

I forbindelse med undersøgelser og afhøringer på gerningsstedet valgte politiet kortvarigt at anholde og sigte en mand, men en afhøringen viste, at han ikke har noget med sagen at gøre, og han blev derfor løsladt igen onsdag morgen.

Annonce:

Seks skyderier i december
Det er anden gang på mindre end to uger, at der bliver skudt i det store boligområde, som strækker sig langs Strandesplanaden i Brøndby Strand og det sjette skyderi i Københavnsområdet siden start december.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Ifølge Københavns Vestegns Politi har tirsdagens skyderi dog ikke en umiddelbar sammenhæng med nogle af de øvrige skyderier. 

- Det er klart, at det hele indgår som en del af en samlet efterforskning, men vores antagelse er lige nu, at der er en lokal forankring på en eller måde. Hvordan det hænger sammen skal efterforskningen klarlægge, siger Allan Nyring.

Den 22-årige offer blev fundet skudsåret og kollapset af den første patrulje, som ankom til stedet. Betjentene udøvede førstehjælp, mens en ambulance blev tilkaldt, men på trods af den massive indsats blev han erklæret død på hospitalet.

- At skyde sådan i et beboelsesområde er fuldstændig uacceptabelt, og vi har sat massivt ind for at stoppe gerningsmændene og strafforfølge dem, udtalte politidirektør Kim Christiansen tirsdag kort efter skyderiet.

Teknikere var onsdag til stede i Hallingparken efter skuddrabet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: