En mand, der siden 11. marts har været efterlyst i forbindelse med et groft overfald i Hobro, dukkede torsdag aften op på politistationen i Aalborg.
- Han meldte sig selv sent torsdag aften, siger Poul Badsbjerg, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Ritzau.
Politiet besluttede torsdag at offentliggøre et billede af den 35-årige formodede overfaldsmand, Michael Brønnum Fabrin.
Folk blev i den forbindelse advaret mod selv at tage fat i den 184 centimeter og kraftigt tatoverede mand, der ifølge politiet har sin gang i rockerkredse.
Politiet efterlyser voldsmand: Klippede finger af 22-årig
Overfaldet i Hobro 11. marts skete ved 13-tiden i krydset Nyvej og Jernbanegade.
En 22-årig mand kom gående på fortovet, da den 35-årige steg ud af en bil og gik løs på den yngre.
Offeret blev trukket hen ad fortovet, har vidner fortalt politiet. På et tidspunkt trak den 35-årige en saks frem og klippede venstre tommelfinger af.
Det lykkedes læger at få syet tommelfingeren på igen.
Overfaldsmand klippede tommeltot af 22-årig
Ifølge politiet kender de to hinanden. Motivet til overfaldet er dog uklart.
Den 35-årige Michael Brønnum Fabriner sigtet for grov vold. Han vil fredag komme for en dommer. Politiet kræver ham varetægtsfængslet, oplyser vagtchefen.