Annonce:
Annonce:

Efterlyst via Interpol: Emilie kan være blevet bortført

Folk fra Tyskland og Sverige har henvendt sig til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi med tip om forsvundne Emilie Meng fra Korsør, men intet har foreløbig kastet afgørende nyt af sig

Emilie Meng fra Korsør er også efterlyst via Interpol, og der er kommet et par henvendelser fra Tyskland og Sverige, siger efterforskningslederen. Grafik: Interpol
Emilie Meng fra Korsør er også efterlyst via Interpol, og der er kommet et par henvendelser fra Tyskland og Sverige, siger efterforskningslederen. Grafik: Interpol
Annonce:
Følg Krimi

Der er blevet ledt og ledt efter 17-årige Emilie Meng, Korsør, siden hun forsvandt efter en bytur 10. juli.

Hvert et lille vandhul og grøft i flere kilometers omkreds er blevet undersøgt flere gange - både af frivillige og af politiet - uden at et eneste spor har kunnet sige noget om, hvor skolepigen er blevet af.

Og mens Danmark og danskerne i stor stil har fulgt med fra sidelinjen, så har Sydsjællands Politi også haft følehornene uden for landets grænser. Emilie Meng er efterlyst via Interpol i registret for forsvundne personer, og det har også kastet enkelte henvendelser af sig, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

- Der har været nogen, som har ment, at hun er set forskellige steder. Blandt andet i Tyskland og Sverige. Men det har vist sig, at det ikke er hende, man har set, siger Søren Ravn-Nielsen.

Annonce:

Familien sender rørende besked til forsvundne Emilie

- Interpol-efterlysningen har ikke givet deciderede henvendelser. Der er stadig ingen spor, fortsætter efterforskningslederen.

Også havneområdet ved Korsør ud mod Storebælt er blevet undersøgt flere gange af dykkere. Foto: Per Rasmussen
Også havneområdet ved Korsør ud mod Storebælt er blevet undersøgt flere gange af dykkere. Foto: Per Rasmussen

Kan være blevet bortført
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har eftersøgt Emilie Meng bredt lige fra, hun blev meldt savnet af sin familie. Og med bredt menes, at politiet både har arbejdet ud fra en teori om, at hun ikke længere er i live. Men også ud fra andre teorier, som tegner et billede af, at hun stadig kan være i live og måske enten selv er rejst væk, eller er blevet bortført.

- Når der ikke er nogen spor, som kan give anledning til, at en teori er mere nærliggende end en anden, så må man arbejde bredt. Hvordan vi konkret har gjort, kan jeg ikke komme ind på af hensyn til efterforskningen, siger Søren Ravn-Nielsen.

Forsvundne danskere: Emilie er ikke den eneste

Annonce:

Far og mor er nævnt
Emilie Mengs forældre er også nævnt i Interpol-opslaget. Både faderen Nicolai Skovgaard og moderen Helen Meng nævnes i forsøget på at give folk rundt i verden oplysninger, der kan være gavnlige i forsøget på at finde frem til pigen.

Emilie Meng er sidste gang set på Korsør Station klokken fire om morgenen 10. juli, hvor et overvågningskamera fik et billede af hende med ryggen til. Foto: Sydsjællands Politi
Emilie Meng er sidste gang set på Korsør Station klokken fire om morgenen 10. juli, hvor et overvågningskamera fik et billede af hende med ryggen til. Foto: Sydsjællands Politi

Netop familien har stillet en dusør på 200.000 kroner på højkant for oplysninger, som kan føre til, at Emilie Meng bliver fundet i livet. Og hidtil har familien ikke ønsket at udtale sig til hverken Ekstra Bladet eller andre medier.

Kæmpe aktion: Over 60 dykkere skal lede efter Emilie

Familie opretter alternativ tip-telefonlinje
Søren Ravn-Nielsen fortæller imidlertid, at politiet er i tæt dialog med familien. Dog har han ikke anbefalet familien at oprette en alternativ tip-telefonlinje, som familien valgte at gøre i torsdags.

Ifølge en repræsentant fra familien, som har slået et opslag op på Facebook, er det muligt, at der kan være nogen, der ikke ønsker at give tippet videre til politiet af forskellige årsager. De kan nu indtelefonere eller sms'e deres tip direkte til familien, lyder det i Facebook-opslaget.

Artiklen fortsætter under fotoet...

Annonce:

Utallige plakater er hængt op over det meste af landet. Foto: Per Rasmussen
Utallige plakater er hængt op over det meste af landet. Foto: Per Rasmussen

Emilie forsvundet: Det ved vi om sagen

Søren Ravn-Nielsen er imidlertid ikke tilhænger af den idé.

- Vi har ikke ngoet at gøre med den idé. Det er ikke nogen god idé på nogen måde. Er der nogen, der har oplysninger, så bør de henvende sig til politiet. Vi har stadig meget at gøre efterforskningsmæssigt, og så længe der stadig er noget materiale at undersøge, så fortsætter vi ufortrødent, forklarer Søren Ravn-Nielsen til Ekstra Bladet.

- Vi får hele tiden henvendelser. Og det vil vi også fortsætte med at få.

Præsten om Emilie: Hun er en sød pige med tyngde

Emilie Meng har været efterlyst via Interpol siden slutningen af juli.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: