Sydøstjyllands Politi udsendte fredag morgen en efterlysning på en ung kvinde ved navn Silke. Hun er nu blevet fundet i god behold.
Den 17-årige blev sidst set i Fredericia torsdag aften omkring klokken 22, oplyste politiet på Twitter.
Her skrev de også, at de var 'bekymrede' for hende.
Silke blev beskrevet som værende 165 centimeter høj og almindelig af bygning. Hun har kort, afbleget hår og en piercing i næsen.