Annonce:
Annonce:

Ejer af drabsvåbnet risikerer sigtelse

Den drabssigtede fra Fields fik ulovlig adgang til våbenskabet hos et medlem af en skytteklub. Politiet vil ikke svare på, om riflens legale ejer nu er sigtet

Her ligger den 22-årige på jorden efter anholdelsen. Bag hans højre ben og den store sten ligger riflen. Foto: BYRD/Mikkel Johansen
Her ligger den 22-årige på jorden efter anholdelsen. Bag hans højre ben og den store sten ligger riflen. Foto: BYRD/Mikkel Johansen
Annonce:
Følg Krimi

Riflen, der blev brugt ved masseskyderiet i Fields, burde have været låst inde i våbenskabet hjemme hos riflens ejermand på Amager.

Men den 22-årige, der nu sidder varetægtsfængslet for tre drab og syv drabsforsøg, fik på ukendt vis fat i nøglerne til våbenskabet, der foruden Sauer 200 STR riflen rummede en Walther P-1 ni millimeter pistol.

Københavns Politi afviser at svare på, om den legale ejer af riflen er sigtet for at have givet den 22-årige adgang til sine våben.

Allerede i dagene inden masseskyderiet havde den 22-årige adgang til de to skydevåben, som han optrådte med på fire video-optagelser, der blev lagt på YouTube. Her satte han både riflen og pistolen mod sit hoved i et symbolsk selvmord.

Annonce:

Ejeren af Sauer 200 STR-riflen har pligt til at opbevare våbnet i et godkendt aflåst våbenskab, der er boltet fast, og som kun den legale registrerede ejer af våbnet har adgang til.

Det ved vi om den formodede gerningsmand bag skyderierne i Field's.

Skytteklub går i skyttegrav
Kastrup-Tårnby Skytteforening bekræftede tirsdag i en udtalelse, at en af den 22-åriges nærmeste i mange år har været medlem af skytteforeningen.

- Denne person har tilladelse til at opbevare våben på sin private bopæl svarende til våben, som gerningsmanden ifølge politiet har været i besiddelse af i forbindelse med skyderiet i Fields, oplyste Kastrup-Tårnby Skytteforening til TV2.

Formanden for Kastrup-Tårnby Skytteforening afviser at svare på flere spørgsmål om sagen: - Vi kan ikke sige noget som helst, siger Per Næsby til Ekstra Bladet og henviser til pressetjenesten hos idrætsorganisationen DGI. Her er sagen også mørklagt, og DGI afviser at svare på spørgsmål.

Annonce:

Pressemedarbejder Tobias Eicher Larsen henviser til en udtalelse fra DGI på hjemmesiden.

Her står: 'DGI kan oplyse, at vi er i dialog med bestyrelsen i Kastrup Tårnby Skytteforening. Foreningen er medlem af DGI. Vi er alle dybt chokerede og berørte. Alle vores tanker går til efterladte og pårørende. Vi samarbejder naturligvis med myndighederne og henviser til politiet for yderligere information. Af hensyn til efterforskningen og navneforbud har vi derudover ingen kommentarer til sagen.

Politiet afviser at svare

Her bærer en betjent gerningsmandens riffel hen til en patruljevogn. Riflen er nu til tekniske undersøgelser. Foto: BYRD/Mikkel Johansen
Her bærer en betjent gerningsmandens riffel hen til en patruljevogn. Riflen er nu til tekniske undersøgelser. Foto: BYRD/Mikkel Johansen
 

Ekstra Bladet har spurgt Københavns Politi, om ejeren af riflen fra masseskyderiet eventuelt nu er sigtet for ulovligt at have overladt riflen eller nøglerne til sit våbenskab til den 22-årige. Københavns Politi siger, at man ikke har nogen kommentarer til det.

Annonce:

Ejere af skydevåben har pligt til at opbevare dem i et godkendt og aflåst våbenskab. Hvis våbenskabet vejer mindre end 1000 kilo, skal det fastboltes forsvarligt. Hvis skabet har nøgle og ikke kodelås, skal nøglen gemmes et meget sikkert sted.

Der må opbevares op til 25 våben i et våbenskab, heraf højst ti, som er 'særligt farlige våben'. Det er for eksempel glatløbede haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm, pistoler, herunder enkeltskuds-pistoler, halvautomatiske pistoler og revolvere og halvautomatiske rifler.

Overtrædelser af reglerne om sikker opbevaring af våben kan give bøde eller fængsel i op til fire måneder. I meget grove tilfælde fængsel op til to år.

Politiets teori er, at den 22-årige har båret riflen ind i Fields i en såkaldt 'riffel-kuffert', der er beregnet til transport af våbnet. Politiet fandt en tom riffel-kuffert i Fields efter skyderiet. På den ene YouTube video, som den 22-årige har optaget, ligger der netop en riffel-kuffert på sengen til venstre for den 22-årige.

Til højre i baggrunden ses våbenskabet, hvor riflen burde være låst inde. Det er endnu uklart, hvordan den 22-årige fik adgang til riflen og en pistol, der var legalt ejet af et medlem af en skytteklub. På sengen til venstre ligger riffel-kufferten. Privatfoto
Til højre i baggrunden ses våbenskabet, hvor riflen burde være låst inde. Det er endnu uklart, hvordan den 22-årige fik adgang til riflen og en pistol, der var legalt ejet af et medlem af en skytteklub. På sengen til venstre ligger riffel-kufferten. Privatfoto

Mistænkt for skuddrab: Psykisk plaget som barn

Annonce:

Politi og vidner fortæller om skyderiet i Field's

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til ugens 'Afhørt' om skyderiet i Field's herunder eller i din podcast-app.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: