Ejer af sexklub i retten: Tjente ikke på prostituerede

Club 18 på Istedgade fungerede i stedet som et frirum for gadens sex-arbejdere og andre 'skæve' eksistenser, lyder det fra klubejer

Club 18 havde lukket, da fotografen var forbi. Men ifølge klubbens hjemmeside koster det 60 kr. i entre at besøge sexklubben. Foto: Mogens Flindt
Club 18 havde lukket, da fotografen var forbi. Men ifølge klubbens hjemmeside koster det 60 kr. i entre at besøge sexklubben. Foto: Mogens Flindt

Københavns Byret (Ekstra Bladet): En 64-årig sex-klub ejer skal tilbagebetale ikke mindre end 656.000 kroner.

Det kræver anklagemyndigheden, som har tiltalt den ældre klubejer og hans to unge, rumænske medarbejdere for ulovlig prostitutions-virksomhed.

De flere hundrede tusinde har den 64-årige mand ifølge politiet tjent ved at leje de små kabiner i sexklubben 'Club 18' på Istedgade i København ud til gadeprostituerede og deres kunder i perioden fra 27. november 2014 og frem til 16. juni 2015.

Swingersted for bøsser, ladyboys og transvestitter
Trioen nægter sig skyldig i tiltalten. Men ifølge politiet skulle entreen på 60 kr. betales både af den prostituerede og hendes kunde, når de besøgte sex-klubben for at afvikle deres sex-forretning. 

Club 18 havde lukket, da fotografen var forbi. Men ifølge klubbens hjemmeside koster det 60 kr. i entre at besøge sexklubben. Foto: Mogens Flindt Krimi Politiet kræver formue af sexklub: Lejede kabiner ud til prostitution

At entreen dermed skulle være huslejen for kvindernes arbejde er dybt forkert, mener stedets ejer, som i dag giver forklaring i retten. Ifølge den 64-årige mand havde han ingen økonomisk interesse i de prostituerede kvinder. I stedet fungeret hans klub, som et fristed for de arbejdende kvinder, som ofte manglede et sted at gå på toilettet og at varme sig.

- Og så er det er et swingersted, hvor der kommer mange bøsser, lady boys og transvestitter. Men alle er velkomne hos os, og derfor er der også sexarbejdere dernede, forklarede ejeren, som overfor retten uddybede den række faciliteter, som stedet på Istedgade tilbyder sine kunder.

- Der er 17 TV-skærme og en porno-biograf i min klub. Der er også bad, sauna og stripper pole. Vi har gratis wifi, computere og gratis opbevaringsskabe, gratis bad, kaffe og te og isvand om sommeren med citron Det er blandt andet det, man betaler for at komme ind til, forklarede det 64-årige, som afviser politiets teori om, at flere af Istedgades sexarbejdere også besøgte klubben med henblik på at finde kunder.

- Sympati-sex hos os er i orden, men vi har en regel om, at man ikke måtte antaste folk dernede. Man kan signalere, men ikke mere, forklarede den 64-årige og fortsatte:

- Jeg ved ikke om nogle af pigerne tog penge for sex dernede. Men man kan jo ikke vide, hvad folk laver inde i kabinerne. Det er voksne, frie mennesker, og vi holder ikke øje med folk på den måde, lød det fra bestyreren.

Overvåget sexklub
Politiet har dels ved observationer og dels gennem regnskaber fra klubben fundet frem til det høje beløb, som de nu kræver af bestyreren. Han ejer sexklubben sammen med sin mand, men politiet har kun valgt at rejse tiltale mod den 64-årige, da han stod for den daglige drift.

Ifølge den 64-årige mand har ifølge egen forklaring ved flere lejligheder kontaktet politiet for at høre, om han måtte invitere de prostituerede inden for.

- Det er sølle forhold, som vi tilbyder dem her i landet, og derfor ville jeg gerne give dem et varmt sted, hvor de kunne slappe af inden deres arbejde. Der er mange der har fordomme overfor pigerne, men man lærer, at der er nogle skæbner bag de her mennesker, lød det fra bestyren.

I den forbindelse besøgte han både stationen på Halmtorvet og den lokalstation, som er oprettet på Hovedbanen for at få et svar.

- Til sidst fik jeg at vide, at hvis jeg bare tog entre og ikke tog penge i forbindelse med pigernes arbejde, så var jeg på den sikre side, lød det fra ejeren.

Ifølge sexklub-ejeren har han derfor aldrig haft til hensigt at bryde loven. I stedet har han ofte arbejdet for at imødegå politiets retningslinjer overfor stedet.

-  Politiet kom nogle gange ti gange om måneden og altid med alle mulige rettelser. På et tidspunkt var det, fordi vi ikke måtte spille porno i baren. Men nogle gange var det bare nærliggende, fordi der måske lå et swinger-par på baren og havde sex. I sådan nogle tilfælde kan nyhederne jo ikke køre i baggrunden, lød det konstaterende fra bar-ejeren.

Sagen med den 64-årige barejer og hans to rumænske medarbejdere på 26 og 27 år startede i dag i Københavns Byret. Kendes de skyldige risikerer de fængselsstraf eller bøde.

Anklagemyndigheden har derudover nedlagt påstand om udvisning til de to rumænere.