Annonce:
Annonce:

Eks-betjent tiltalt for chikane af Mette Frederiksen

Protesterede mod statsministerens 'tyranniske dekreter' under corona-epidemien

Eks-betjenten Lars Kragh Andersen har fået en ny tiltale for blandt andet chikane mod statsministeren. Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Eks-betjenten Lars Kragh Andersen har fået en ny tiltale for blandt andet chikane mod statsministeren. Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

Politiet har samlet en masse nye anklager mod den tidligere politibetjent og frihedsaktivist Lars Kragh Andersen, fordi han under corona-epidemien i foråret 2021 protesterede mod statsminister Mette Frederiksens 'tyranniske dekreter'.

På YouTube, Instagram og Twitter chikanerede den 41-årige eks-betjent, ifølge tiltalen, Mette Frederiksen ved at offentliggøre hendes navn og person-nummer på en hjemmeside, hvor der kunne genereres falske corona-pas og negative corona-test.

Lars Kragh Andersen skrev blandt andet på sin Instagram-profil:

'Nettet er et forunderligt sted for frihed og modstand mod tyranni. I dag fik jeg tilsendt linket til siden fuckmettef.nu. Her kan man generere sit helt eget negative testresultat, så man fx kan komme til frisøren og sidde på en fortovscafé uden at spørge Mette Frederiksen om lov. I ved, som et rigtigt frit menneske.'

Annonce:

Også sundhedsminister Magnus Heunicke - som Lars Kragh Andersen kaldte 'coronatyrannen' -, den daværende transportminister Benny Engelbrecht og udenrigsminister Jeppe Kofod blev chikaneret og fik offentliggjort deres personnumre, lyder tiltalen.

Falske coronapas
Eks-betjentens forsvarer, advokat Peter Secher, ønsker ikke at kommentere sagen, inden retssagen starter. Den er rejst som en domsmandssag med påstand om fængselsstraf, så Lars Kragh Andersen nægter sig angiveligt skyldig.

Politiet har rejst tiltale for 26 forhold fra krænkelse og chikane af statsministeren til forsøg på medvirken til dokumentfalsk ved at tilskynde personer til at generere falske corona-pas  og besiddelse af dopingmidler, pebersprays og en totenschläger.

Politiet mener, at en række forhold er begået som led i corona-epidemien, og derfor skal straffen skærpes efter den såkaldte 'corona-paragraf' 81 d. Den kan fordoble straffen 'hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.'

Annonce:

En af tiltalerne mod eks-betjenten handler om, at han skal have 'tilskyndet til vold' mod politiet. Via sin twitter-profil skrev Lars Kragh Andersen på Københavns politis twitterkonto i anledning af forsamlingsforbuddet:

'Jeg håber folk begynder at angribe jeres patruljer, når de når frem. Danmark burde have noget tilsvarende det andet amerikanske forfatningstillæg, så I simpelthen ikke turde tyrannisere folk'. Senere i tråden skrev han: 'Man skal ikke argumentere mod totalitære idioter. Man skal lade sin pistol' - og han indsatte et billede af en pistol.

artiklen fortsætter under billedet

Eks-betjenten opfordrede til, at folk lavede deres egne falske coronapas, lyder tiltalen. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Eks-betjenten opfordrede til, at folk lavede deres egne falske coronapas, lyder tiltalen. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
 

Politiet mener, at Lars Kragh Andersens adfærd gav risiko for en 'ukontrolleret smittespredning' under covid-19 epidemien, fordi han anviste, hvordan man fremstillede falske coronapas.

Han brugte selv et falsk coronapas til at få en sportsmassage: 'Ahh, det føles herligt at skide på Mette Frederiksens tyranniske dekreter. Nærmest bedre end selve massagen'.

Retssagen kører 6. og 7. september i Københavns Byret.

Annonce:

Lars Kragh Andersen har tidligere været involveret i chikanesager mod både politikere og sine tidligere politikolleger. I 2015 fik han 30 dages betinget fængsel for æreskrænkelser ved at have tilsvinet sine tidligere kolleger, der bekæmper hash-handlen på Christiania med skældsord som 'penis-belurere', 'forbrydere' og 'planterøvere'.

Han blev dengang også dømt for at have lækket daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts og forsvarsminister Nicolai Wammens personnumre på sin hjemmeside Frihedsaktivisten.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

27-årige Ali blev for to år siden offer for ydmygelsesvold. Han har tidligere hjulpet bande-grupperinger med hvidvask og økonomisk kriminalitet. Hør hans barske historie i ugens udgave af 'Afhørt' herunder eller i din podcast-app.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: