Eks-rockeres klub sørger over trafikdræbt bror

Et 34-årigt medlem af Outsiders MC omkom i sidste uge, efter han kørte galt på sin motorcykel

Politiet undersøger, hvor hurtigt den 34-årige kørte inden den fatale ulykke. Foto: Mogens Flint
Politiet undersøger, hvor hurtigt den 34-årige kørte inden den fatale ulykke. Foto: Mogens Flint
Følg Krimi

Den mand, der i sidste uge omkom i en voldsom motorcykel-ulykke var medlem af klubben Outsiders MC. Det bekræfter Outsiders præsident Tommy Lundsgaard over for Ekstra Bladet.

På klubbens facebookside mindes det 34-årige medlem Ronni 'Bull' Knudsen af sine brødre, som med klistermærker og t-shirts også samler ind til det afdøde medlems datter. 

Blev slynget ind i lygtepæl: Motorcyklist dræbt

Den 34-årige blev dræbt, da han onsdag aften i sidste uge var involveret i en ulykke på Lyngvej i Køge. Her blev han slynget af motorcyklen og ramte efterfølgende en lygtepæl. Han var ifølge politiet dræbt på stedet.

Eks-rockernes ukendte klub: HA- og Bandidos-pensionister går sammen

Begraves med kortege
Ronni Knudsen begraves fredag, hvor flere hundrede brødre fra klubber rundt omkring i Danmark og udlandet vil hylde medlemmet i en kortege fra kirken.

Den 34-årige var far til en lille pige og efterlader sig derudover en kæreste. På sin facebook giver han udtryk for sin store kærlighed til familien og klubben, men også motorcykler og høj fart er et tema på profilen.

Klubben Outsiders MC er en motorcykel-klub, der blandt andre består af tidligere medlemmer af Hells Angels og Bandidos. Klubben har dog også medlemmer, der aldrig har været i berøring med det klassiske rockermiljø.

Kørte ræs
Den voldsomme ulykke, der ifølge politiets indledende udmeldinger skete mens den 34-årige kørte ræs, bliver nu undersøgt af Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi har sat en bilinspektør på sagen, men han er ikke færdig med undersøgelsen endnu. Når den er klar, så ved vi, hvad der præcist er sket, siger kommunikations ansvarlig ved Midt og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen, til Ekstra Bladet.

Ifølge vidner kørte den 34-årige med høj fart inden ulykken, hvor han først ramte en personbil og dernæst fløj af motorcyklen. Ingen i personbilen kom noget til, mens det stod værre til med Ronni Knudsen.

- Vi har en formodning om, at fart spiller en stor i rolle i den her sag. Men hvor hurtigt han har kørt, det kan vi ikke sige endnu, siger Carsten Andersen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+