Efter at have været kærester i tre år gik en 40-årig kvinde og en 26-årig mand fra Roskilde fra hinanden i foråret 2017 fra hinanden.
Men det blev langt fra et smertefrit brud.
Bruddet blev i stedet startskuddet til et sandt helvede for kvinden, der i foråret og sommeren 2017 blev udsat for omfattende chikane af ekskæresten, der sendte hende tusindvis af truende beskeder og opsøgte hende i tide og utide.
Det skriver Sjællandske.
Fik tilhold
Chikanen af kvinden blev så grov, at manden i juni 2017 fik polititilhold mod den 40-årige kvinde. Det betød, at manden hverken måtte tage kontakt til hende eller hendes familie, men heller ikke det stoppede ham. De truende beskeder og chikanen fortsatte.
I løbet af sommeren ringede manden over 4000 gange til hendes mobil og omkring 9000 gange til den butik i Algade i Roskilde, hvor hun arbejder. I løbet af bare én enkelt dag modtog den 40-årige kvinde hele 1900 opkald fra ekskæresten.
- Lige meget hvad så skal du smadres, til du ikke bliver ikke bliver genkendt igen. Lige meget hvad brænder vi dig levende, lød det ifølge Sjællandske fra manden i en af de mange truende beskeder til kvinden.
Truede og begik hærværk
Den 26-årige mand nøjedes dog ikke med at kontakte kvinden over telefonen. Flere gange opsøgte han den 40-årige kvinde på hendes arbejdsplads i Roskilde og begik omfattende hærværk.
De mange trusler og overtrædelser af polititilholdet har ført til, at den 26-årige onsdag blev idømt 10 måneders ubetinget fængsel.