Annonce:
Annonce:

Eksklusive optagelser: Her filmer mor sig selv og bortførte børn fra skjulested

Se de eksklusive optagelser af den internationalt eftersøgte Lisbeth Markussen og hendes tre børn

Redigering: Kristian Hansen
Annonce:
Følg Krimi

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

- Vi kommer aldrig hjem. Fædrene ser aldrig deres børn igen.

Beskeden var klar, da Ekstra Bladet før påske mødte to internationalt eftersøgte, danske mødre i badelandet Riviera uden for Belém, hovedstaden i den brasilianske delstat Pará.

Her plaskede fem danske børn rundt i en pool, mens Angelina Mathiesen og Lisbeth Markussen fortalte om, hvorfor de havde bortført børnene og dengang for nylig søgt asyl i Sydamerika.

Bortført til Brasilien: Lige nu deporteres mor og børn

Mens Angelina Mathiesen og hendes to børn børn Aia, 7, og Leonardo, 4, sent fredag aften dansk tid blev deporteret fra Brasilien, er Lisbeth Markussen og hendes tre børn Johanne, 6, Sigurd, 5 , og Kristian, 8, så vidt vides stadig i Brasilien.

Mor til bortførte danske børn løsladt

Annonce:

Stadig i Brasilien
Ekstra Bladet kan her eksklusivt vise private videoklip, som Lisbeth Markussen løbende har optaget, mens kvinden og børnene stadig levede i skjul og frygt for at blive fanget og sendt hjem til Danmark.

De kommende dage kan du komme endnu længere ind i den 40-årige kvindes private univers, hvorfra hun fortæller om sine tanker, mens hun stadig levede i skjul og på flugt fra politi og andre myndigheder.

Fædre får bortførte børn hjem: Søskende skal ikke skilles straks

Livsfarligt
Mens Lisbeth Markussens asylsag ifølge Ekstra Bladets oplysninger fortsat behandles, har hun opnået midlertidig opholds- og arbejdstilladelse, ligesom børnene kan gå i skole.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ekstra Bladet 14. april.
Ekstra Bladet 14. april.

Det var endnu ikke sket, da den i dag 40-årige kvinde til kameraet sagde:

- Jeg håber, at mine børn, når de bliver voksne, kan se, hvad det er, jeg har gjort for dem.

Hvad, Lisbeth Markussen har gjort, strider ifølge hendes eksmand og børnenes far Rico Markussen ikke alene mod loven.

Annonce:

- Jeg kan ikke forstå, hun vil tilbyde vores børn de forhold. En livsfarlig rejse om på den anden side af jordkloden, siger Rico Markussen, som sidder i Viborg og savner sine børn, til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Rico Markussen er sikker på, at han nok skal få sine tre børn tilbage, selv om de har været væk i to et halvt år. Foto: DocEye/DR
Rico Markussen er sikker på, at han nok skal få sine tre børn tilbage, selv om de har været væk i to et halvt år. Foto: DocEye/DR
 

Børnene skal hjem
Han er fortvivlet over ikke at vide, hvordan børnene har det, men har ikke opgivet håbet om at se dem igen:

- Når børnene kommer hjem, skal de hjælpes ordentligt i vej, og hun og jeg må finde en måde, det kan fungere på. Jeg er nødt til at samarbejde med hende på et eller andet plan. Det drejer sig om vores børn, siger den 40-årige butiksbestyrer, som har fået tilkendt den fulde forældremyndighed over børnene i Danmark.

- Men hun vil altid være børnenes mor - uanset, hvad hun har gjort, lyder det videre.

Lisbeth Markussen forlod i sommeren 2015 Danmark med med de tre børn under påskud af at skulle på ferie. Mor og børn opholdt sig i en periode i Peru, men rejste for to et halvt år siden ind i Brasilien.

Annonce:

Vil se sine forældre igen
De tre børn er med på flere af Lisbeth Markussens optagelser. Der bliver sunget fødselsdagssang, og Lisbeth Markussen fortæller til kameraet, hvordan hun en dag håber at gense sine forældre:

- Så håber jeg, jeg får mulighed for at rejse til et sted, hvor jeg kan se mine forældre. Jeg håber, jeg kan besøge et land, hvor jeg kan møde dem. For jeg vender aldrig nogensinde tilbage til Danmark.

Mødrene ville ikke have deres børns ansigter fotograferet i Brasilien, men her står de to kvinder og fem børn. Foto: Ekstra Bladet
Mødrene ville ikke have deres børns ansigter fotograferet i Brasilien, men her står de to kvinder og fem børn. Foto: Ekstra Bladet
 

Lisbeth Markussen boede i en periode sammen med den nu udleverede Angelina Mathiesen og alle børnene i et strandhus på ferieøen Mosquiero. Kvinderne og børnene nåede at flygte, før det føderale politi stormede stedet med en arrestordre på Angelina Mathiesen i hånden.

Fædrene til hendes to børn, Vladimir Valiant og Peter Lawaetz, er lettede over at have børnene i sikkerhed i Danmark og ser frem til en snarlig genforening.

Angelina Mathiesen har efter eget udsagn indbragt afgørelsen om udlevering til Danmark for en appelinstans i Brasilia i håb om at kunne vende tilbage med børnene og få asyl.

Sådan fandt vi dem

Ekstra Bladet var gennem flere uger gennem krypterede forbindelser i dialog med kilder tæt på Angelina Mathiesen og Lisbeth Markussen.

Via kilderne lykkedes det at lave en lokal aftale i Brasilien. I byen Belém mødtes Ekstra Bladets udsendte før påske med en lokal chauffør, der kørte til en hemmelig adresse, hvor interview med kvinderne fandt sted.

Det blev aftalt, at de i alt fem børn ikke skulle filmes eller medvirke.

Ekstra Bladet betalte den lokale chauffør for transport efter almindelig brasiliansk takst. Der har ikke været penge mellem Angelina Mathiesen, Lisbeth Markussen og Ekstra Bladet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: