Ekskones politikæreste: - Hun var bange for at blive slået ihjel

Den drabstiltaltes ekskone og hendes nye kæreste oplevede massiv chikane, fortalte kæresten i retten

Den tiltalte nægter drab, men indrømmer, at han forvoldt lægen Charlotte Asperuds død. Privatfoto
Den tiltalte nægter drab, men indrømmer, at han forvoldt lægen Charlotte Asperuds død. Privatfoto

RETTEN I HELSINGØR (Ekstra Bladet) En politimand, der var kæreste med den 56-årige drabstiltalte T's ekskone efter hendes skilsmisse, oplevede rutinemæssig chikane mod hende og sig selv, som han er overbevist om, at tiltalte stod bag.

Den 56-årige er foruden drab også tiltalt for at have overvåget ekskonen med en gps, der var installeret i hendes bil, hvilket han erkender.

På tidspunktet, hvor politimanden var kæreste med kvinden, havde den nu tiltalte et tilhold mod at opsøge hende.

Charlotte Asperud blev dræbt i sit hjem i Tisvildeleje. Senere kom det frem, at den nu tiltalte 55-årige havde været en af hendes patienter. Foto: Tariq Mikkel Khan Krimi Rystende beskrivelse af gerningssted

Han forklarede, at kæresten var meget bange for tiltalte.

- Hvad var hun bange for?, spurgte anklager Bente Schnack.

- Hun var bange for at blive slået ihjel, sagde han uden tøven.

Fandt gps i bilen
5. december 2012 var der indbrud i kvindens lejlighed på Christianshavn, hvor der blev stjålet en masse personlige papirer, blandt andet en vielsesattest, ægtepagt og anmodning til skilsmisse samt nogle computere. Der blev ikke rejst tiltale i sagen, men politiet kørte op til det sommerhus, som tiltalte lejede på det tidspunkt, hvor de fandt tyvekosterne. 

Efter indbruddet satte politi-kæresten en træbom tværs hen over hendes dør, så 'han var nødt til at lave en masse larm', hvis han ville bryde ind.

Politiet mødte talstærkt op for at undersøge gerningsstedet efter drabet. Foto: Ole Steen Krimi Drabsoffers far: Charlotte var verdens bedste menneske

Han forklarede blandt andet også om massivt hærværk mod kærestens bil, ligesom han i påsken 2013 opdagede en gps i motorrummet på bilen. Ingen er dog dømt for det.

Politimanden er også på en liste, som tiltalte har ført over folk, som han har haft uoverensstemmelser med på den ene eller anden måde. Listen havde den noget særlige titel 'budget 2008'.

Den tiltalte kræves idømt forvaring for drab, gps-overvågning af sin ekskone og to brandstiftelser mod ekskonens venindes hus. Privatfoto Krimi Vidne: - Blev bange på hendes vegne

På spørgsmålet om, hvorfor han tror, at han er på listen, svarede han:

- Jeg formoder, at det er fordi jeg var kæreste med (tiltaltes ekskone, red.) og derfor stod i vejen for, at han selv kunne blive kæreste eller gift med hende igen.

- Jeg formoder, at det var, fordi jeg var i vejen, svarede manden, der ikke længere er sammen med kvinde.

Tiltalte har selv forklaret i retten, at listen var lavet for at gøre det tydeligt for ham, at han skulle arbejde med sig selv.

 Det er en form for systematik over for mig selv, forklarede han i retten.