Ekspert: Derfor kan serieforbrydere ikke stoppe

Den 32-årige mand, der er sigtet for at have bortført og voldtaget en 13-årig pige, er nu også sigtet for at have voldtaget og dræbt 17-årige Emilie Meng i 2016 - og for forsøg på bortførelse og knivtrusler mod en ung pige i Sorø i 2021. Han nægter sig skyldig i alle tre forhold. Med forbehold for, at vi endnu ikke ved, om det er den sigtede, der er gerningsmanden, giver kriminalpsykolog og ekspert i profilering Charlotte Kappel sin faglige vurdering af, hvilken person der kan stå bag de voldsomme gerninger. - Det er en person, der skal stoppes. Hvis man står bag alle tre gerninger, er det ikke noget, man kommer til i en pludselig handling. Man vil ikke stoppe af sig selv, siger hun. - Hvorfor kan en serieforbryder ikke stoppe sig selv? - Fordi for hver gang det vil lykkes for ham, får han mere selvtillid. En stadig stærkere idé om, at 'det her kan jeg godt'. Han har formentligt også meget store tanker om sig selv, og han begynder at tro stadigt mere på, at der aldrig er nogen, der finder ham, forklarer hun. - Hvis han også har psykopatiske træk, giver han også sig selv ’lov' til at blive ved med det. Han får en idé om, at det er i orden, det han gør. For der sker jo ikke noget. Der er ingen, der gør noget. - Hvad er det for en drift, der får et menneske til at begå serieforbrydelser af denne karaktér? - Det kan på ingen måde være en pludselig indskydelse, hvis det er tre gange, som det måske er her. Der er rigtig mange ting, jeg endnu ikke ved i den her sag, og jeg kan derfor ikke udtale mig om den specifikt – men umiddelbart vil jeg sige, at det som regel begynder langt tidligere med, at man laver noget, man ikke skal. En lettere afvigende adfærd. Man starter måske med at have grænseoverskridende adfærd over for f.eks. kvinder. - Hvis man så er intelligent og dygtig nok til at kunne efterligne os andre, så vil man meget hurtigt finde ud af, hvad man skal gøre - og ikke gøre. De kan holde driften tilbage et stykke tid, men ikke for evigt. Efterlader ting - Hvis det viser sig, at en person har gjort noget så voldsomt som det her, vil det være et menneske, der er ekstremt risikovillig. Hvis man f.eks. efterlader ting i vejgrøften, er det så sløset, at der må være en årsag til det – og han kan have tænkt, at det var vigtigere at komme væk end potentielt at kunne blive afsløret. - Er det en psykopatisk drift? - Det kan enten være en personlighedsforstyrrelse eller karakterafvigende adfærd, som man er god nok til at holde under lås og slå i et stykke tid. Det er sjældent, at personen formår at holde det under låg så lang tid, som man ser her i de tre forhold, der sammenkædes i sigtelsen. Der går ofte kortere tid mellem forbrydelserne. - Hvordan når man som menneske dertil, hvor det kan ende i voldtægt, bortførelse, drab? - Det starter som regel meget tidligt i livet med, at man har nogle forstyrrelser, som ikke bliver fundet og rettet ind. Ofte begynder det i den tidligste skolealder. På en eller anden måde har omgivelserne ikke taget ansvar og reageret eller gået imod, når han har gjort eller sagt noget, der var fuldkommen uden for accepteret adfærd. Mørke ting indeni - Man kan sagtens lære at være meget rar og flink – endda overdrevet flink - og samtidigt gemme på de her mørke ting indeni. Hvis man begår tre så voldsomme forbrydelser uden at blive taget, så er det, fordi man er rigtig god til at ’ligne’ os andre. Det kan man lære. - Er der nogle fællestræk i ens opvækst, der gør, at nogle mennesker kan blive serieforbrydere? - Der er som regel to muligheder. Den ene har vi selv stået bag som samfund, hvor vi har skabt nogle meget dysfunktionelle familier, ofte med misbrug, vold og andet i deres opvækst. Det er dem, der er langt flest af. - Den anden er langt farligere. Det er mennesker, der er genetisk disponerede, født med en skade i bl.a. den frontale del af hjernen. Og hvis de samtidig har nemmere ved at efterligne os andre og har intelligens og evnen til at kunne tilpasse sig, kan de blive i stand til at gøre den her slags meget voldsomme forbrydelser. Men vi taler om en meget lille gruppe mennesker, der er skabt sådan. Profil af en gerningsmand Ekstra Bladet bad psykolog Charlotte Kappel om at tegne en profil af en gerningsmand, der kunne have begået de tre omtalte forbrydelser. - Det er endnu meget nyt, at det er en sigtelse for tre forbrydelser - og derfor har jeg ikke søgt dybt ned i det, men jeg vil blandt andet sige: - Hvis de tre forbrydelser hænger sammen, kan han være en person, hvor tilfredsstillelsen er højere end risikoen for at blive taget, og han vil blive stadig mere risikovillig, indtil han bliver stoppet. Han vil kende stederne i detaljer, og geografien vil være ekstremt vigtig for ham. Endnu ukendte forbrydelser - En serieforbryder, der kan undvige i så lang tid – og hvis det er over flere gerninger - vil tydeligvis være god til at 'skjule' sine følelser og spille en rolle som den flinke, pæne mand. Han vil formentligt komme fra en helt almindelig middelklassefamilie og er derfor ikke helt 'fortabt', men dygtig til at lære at opføre sig 'rigtigt og 'forkert'. - Hvis det er den samme, der er gerningsmand i tre så voldsomme forforhold, er det sandsynligt, at han også har kunnet begå endnu ukendte forbrydelser - ud over dem, han er sigtet for. - Han kan komme fra en familie, der er forholdsvis velfungerende og har givet det videre til børnene – men hvor der også er nogle dysfunktionelle faktorer, som f.eks. typisk en far, der har været følelsesmæssigt fjern. Og en mor, der måske har opretholdt en facade, der var vigtig at overholde, og hvor der var meget, der skulle skjules. - Jo bedre han er til at kunne lægge låg på sine drifter og skjule mørket inde i sig selv, jo mere vil han oftest også være god til at kunne efterligne os andre. Han har undertrykt den drift og den tilfredsstillelse så længe, han overhovedet har kunnet - for så at slå til.

Ekstra Bladet annoncer

Rapportér annonce

Tak for din henvendelse

Fejl

Sender rapport

Ekspert: Derfor kan serieforbrydere ikke stoppe

Hvis man har begået tre så voldsomme forbrydelser, der er rejst sigtelse for, stopper man ikke af sig selv, siger en kriminalpsykolog og ekspert i profilering