Ekspert: Hacket - her er dine muligheder

Hvis du er en af de mennesker, som har været udsat for hacking, giver en ekspert her nogle gode råd

Mange danske kvinder har fået lækket deres billeder, efter plastikklinik er blevet hacket. Foto: Colourbox
Mange danske kvinder har fået lækket deres billeder, efter plastikklinik er blevet hacket. Foto: Colourbox

Selv om du er oppe mod kyniske og hensynsløse hackere, som offentliggør dine private oplysninger, så er der nogle ting, som du kan gøre for at stoppe lækagen.

Det fortæller Peter Kruse, IT-sikkerhedspert og partner i firmaet IT-firmaet CSIS, efter Ekstra Bladet har afsløret, hvordan 1600 danskere har fået stjålet deres data fra en plastikklinik i Litauen.

Plastik-klinik hacket: Tusindvis risikerer intimbilleder offentliggjort

- Jeg vil ikke betale for noget, der er blevet hacket. Man handler med kriminelle, så det er risikabelt, og du kan ikke være sikker på, om de offentliggør data, selv om du betaler, siger han.

Ekstra Bladet har været i kontakt med personer, som har fået offentliggjort deres billeder, og hvor hackerne har sendt billederne via Facebook til deres pårørende. Ifølge Peter Kruse er det ikke unormalt:

Anni, Mia, Mie, Joan og Linse har fået intimbilleder hacket: Dybt ubehageligt

- Det ligger meget i det fænomen, som vi kender som sexstortion. Det er en fremgangsmåde, som vi har set før, og som, vi desværre ved, er uhyggelig effektiv, siger han.

- Skal man blokere dem, eller hvordan slipper man af med dem?

- Du er nødt til at forholde dig til, at de styrer, hvad de har. Og du skal offer gøre op med, hvordan du vil forholde dig til det. Nogle bliver vrede, hvis du blokerer dem, andre hører du ikke fra. Men allerede nu har de overtrådt normal, pæn opførsel, siger han.

Efter hacker-afpresning: Linse bryder tabu og viser sine bare bryster

- Politiet opfordrer til, at man lader professionelle kommunikere med hackerne, hvis man bliver kontaktet?

- Det er også min anbefaling. Hvis dette data bliver frigivet, og det kan føre til identitstyveri, så er det rart, at politiet et eller andet sted har været informeret ved et eventuelt misbrug, siger Peter Kruse.

Flere af de hackede ofre har fået udstillet deres cpr-nummer, men siden 2014 har det i forbindelse med identitetsmisbrug været mulig at få skiftet de sidste fire cifre. Samtidig oplyser Peter Kruse, at mange forsikringsselskaber yder assistance.

- De store forsikringsselskaber har identitetstyverisforsikring, så min anbefaling er, at man kontakter sit forsikringsselskab og spørger, hvordan man skal forholde sig. Og hvis man ikke skal bruge den i denne sammenhæng, så ved jeg ikke, hvornår man skal, siger han.

- Hvad kan man gøre, hvis bliver ramt?

- Intet. Vi plejer at anbefale, at man informerer sine nærmeste om, at der kan blive offentliggjort noget ubehageligt, så man et eller andet sted har forberedt folk tæt på, siger han.

Er du en af ofrene, kan du desuden anmelde hackningen på din lokale politistation eller via dette link.