Ekspert: Russisk flyaktion er en provokation

Det er helt normalt, at russerne tester NATO’s grænser. Men det er stærkt bekymrende, at de nu jagter civile flyvemaskiner, siger flyekspert

Provokerende test. Russerne driller i luften. (Foto: Jens Dresling)
Provokerende test. Russerne driller i luften. (Foto: Jens Dresling)
Følg Krimi

Det var tæt på at gå helt galt, da et passagerfly fredag lettede fra Københavns Lufthavn på vej mod Polen. Kort efter at have forladt landingsbanen var flyet tæt på at kollidere med et russisk militærfly.

De svenske myndigheder har bekræftet, at afstanden mellem de to fly var under det tilladte. Ifølge ekspert i flysikkerhed Hans Christian Stigaard er det ikke nyt, at russerne provokerer på denne måde. Men alligevel er den nye situation stærkt bekymrende.

Passagerfly fra Kastrup nær ramt af militærfly

- Det nye er, at russerne tidligere har holdt sig fra civile fly. Det er bekymrende, fordi en civil pilot ikke kan gøre noget som helst for at forsvare sig selv og sine passagerere. Han kan sådan set bare sidde og bede en bøn og håbe på, at de der russere har set ham og ikke kommer tættere på, siger Hans Christian Stigaard til Ekstra Bladet og tilføjer:

- En civil flyvemaskine med mange mennesker kan du ikke lige kaste rundt i luften, som du kan med et militærfly. Grænsen er sat til 300 meter, så han har været tættere på end det. Man skal huske, at de flyver med en ret høj hastighed, og 300 meter i sig selv er ikke ret meget.

Russiske bombefly fik danske F16-fly i luften

Hvis det russiske fly ramte et passagerfly, ville der ikke være meget at gøre.

- Generelt set styrter de ned ved den mindste kontakt. Jeg har prøvet at sidde i et fly, der havde kontakt med et andet fly, men det var en ’Starfighter’ (amerikansk jagerfly, red.). Her er der tale om et passagerfly. Hvis det bliver ramt, så ryger det ned. Og jeg tør slet ikke tænke på konsekvenserne, for så bliver det noget med at skyde på hinanden, siger eksperten.

Ekspert: Derfor gik danske F16-fly i luften mod russere

Hvorfor gør de det så?

- Russerne vil gerne teste NATO-landenes beredskab. Det er en provokation, men det er også en test for at se, hvor kvikke vi er til at komme ud. NATO gør selv det modsatte. De flyver også ind i Østersøen og tæt på de russiske grænser. Men det er stærkt bekymrende, at russerne kommer så tæt på civile fly. Det er en hasarderet øvelse, og der er ingen tvivl om, at det er med fuldt overlæg. Sigtbarheden har været høj, og de har radarer og udstyr som os andre, så der er ingen undskyldning. Den russiske pilot vidste godt, hvad han gjorde, og det er bekymrende, siger Hans Christian Stigaard.

Opdateret: Den svenske forsvarsminister, Peter Hultqvist, bekræftede lørdag over for det svenske radioprogram Ekot, at der var tale om et russisk militærfly. Han understreger dog, at flyet ikke har krænket svensk luftrum.

FAKTA: Udenlandske fly krænker jævnligt svensk luftrum

Det er langtfra første gang, at udenlandske fly kommer tæt på svensk luftrum, som det skete fredag, hvor et russisk militærfly var tæt på at kollidere med et passagerfly fra København med kurs mod Polen.

Det skete ifølge den svenske forsvarsminister i internationalt luftrum.

* 18. juli 2014: Et amerikansk spionfly krænker svensk luftrum efter at være blevet jagtet væk fra internationalt luftrum af russiske fly.

* 20. juni 2014: To polske fly krænker svensk luftrum. Ifølge daværende udenrigsminister Carl Bildt skete det ved en fejl.

* 3. marts 2014: Et russisk spionfly er nær en kollision med et SAS-fly, som var lettet fra Københavns Lufthavn.

* 28. oktober 2013: Fem russiske fly, heraf to bombefly, gennemfører angrebsøvelser mod Sverige, Polen og Baltikum i to timer. To svenske Gripen-kampfly sendes på vingerne for at markere tilstedeværelsen.

* Natten til langfredag 2013 øver russiske fly sig i nærheden af Sverige. De svenske kampfly forbliver på jorden, hvilket kritiseres.

Kilde: TT

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+