Ekstra Bladet i Berlin: Politiet undersøgte mistænkelig genstand

Politiet bad folk om at passere Breitscheidplatz på grund af en mistænkelig genstand - nu er det dog afblæst

Det er denne plads, politiet i Berlin spærrer af. Foto: Ekstra Bladet
Det er denne plads, politiet i Berlin spærrer af. Foto: Ekstra Bladet

Politiet i Berlin spærrede her til aften pladsen Breitscheidplatz af, fordi der var fundet en mistænkelig genstand.

Det skrev de på Twitter.

Kort efter midnat skriver de dog, at der var tale om en sovepose og ophæver afspærringen.

Ekstra Bladets journalist var på stedet og fortalte, at der var to store politivogne, der var i gang med at spærre stedet af.

- De afspærrer i hver ende af den lille plads. Her er 10-12 politifolk, som står meget roligt og snakker, fortalte Pernille Obelitz, der, mens hun snakkede, blev afbrudt af et skrig fra en kvinde, der var utilfreds med, at politiet ville have hende ud fra afspærringen.