Elev anholdt: Truede med skoleskyderi

En gymnasieelev er blevet anholdt i Odense efter trusler om skoleskyderi

Følg Krimi

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Onsdag morgen er en elev på Tornbjerg Gymnasium i Odense blevet anholdt efter at have fremført en trussel, der er blevet opfattet som en trussel om skoleskyderi.

Det skriver TV 2 Fyn. Ifølge tv-stationen er truslen fremsat via et foto på et socialt medie af en elev, der var blevet bortvist fra undervisningen.

- Jeg kan bekræfte, at vi onsdag formiddag har anholdt en ung mand, der er elev på Tornbjerg Gymnasium, siger Anders Furbo-Therkelsen, vagtchef ved Fyns Politi til TV 2 Fyn.

Til BT bekræfter rektor på Tornbjerg Gymnasium, Carsten Clausen, at politiet har været på skolen og hentet en elev.

Hverken han eller Fyns Politi ønsker at kommentere sagen yderligere.

Det er ikke første gang, at en ung elev truer med at udføre et skoleskyderi på Fyn. Sidste år truede en 15-årig elev fra Nymarksskolen ved Kerteminde med at ville skyde elever og lærere.

Truslerne blev fremsat på YouTube, og ifølge Fyens Stifttidende takserede dommeren truslerne til 30 dages betinget fængsel.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind