Emilie Meng er fundet død

Den unge teenager, som forsvandt i juli i år, er juleaftensdag blevet fundet død

Den 17-årige Emilie Meng er juleaftensdag fundet død. Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Den unge pige blev fundet livløs i et vandhul ved i området omkring Regnemarks Bakker tæt på byen Borup på Sjælland. Ifølge politiet bar liget præg af at have ligget i vandet i længere tid.

Politiet oplyser videre i en pressemeddelelse, at man med 100% sikkerhed har fastlagt, at der er tale om Emilie Meng.

'Emilie Mengs familie er underrettet om fundet', lyder det.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, som har stået for efterforskningen af teenagerens forsvinden vil på et pressemøde klokken 20.30 på politistationen i Vordingborg holde et kort pressemøde om fundet.

- Der vil vi fortælle de detaljer fra fundet, som vi på nuværende tidspunkt føler, at vi kan dele med offentligheden, siger efterforskningsleder Søren Ravn til Ekstra Bladet.

Politiet om Emilie: Døde kort efter hun forsvandt

17-årige Emilie Meng forsvandt sporløst efter en bytur med tre veninder i Slagelse natten til den 10. juli i år. Siden hun gik mod sit hjem fra Korsør Station har ingen set hende, og ingen spor ført til opklaringen af den unge piges forsvinden.

I forbindelse med eftersøgningen af den unge pige har politiet afsøgt utallige områder i og omkring Korsør på Sjælland. Jernbanestrækningen omkring Korsør station er blevet gennemgået minutiøst og dykkere og sporhunde har forgæves forsøgt at finde pigen, dog uden held.  

Også flere frivillige organisationer har i løbet af de sidste fem måneder, hvor Emilie Meng har været meldt savnet, forsøgt at finde afgørende nye informationer.


Sådan så det ud søndag morgen ved vandhullet, hvor liget blev fundet. Video: Per Rasmussen

Tilkaldt til ligfund i sø: Vi blev bedt om at stoppe pumperne

Den skæbnesvangre aften i juli i år havde Emilie Meng, som så mange gange før været i byen med nogle venner.

Under byturen havde strømmen på hendes telefon ifølge venindernes forklaring til politiet svigtet, men undervejs i toget fik hun ladt den nok op til, at hun selv ville gå den fire kilometer lange tur fra Korsør station til hjemmet i midtbyen. Emilie Meng afslog derfor venindernes tilbud om at tage med i en taxa hjem.  

Mystisk ligfund i vandhul: Her sikrer efterforskerne beviser

Det sidste veninderne så, var den unge, mørkhårede pige foran stationen i Korsør. Ifølge politiets efterforskning gik hendes telefon ud umiddelbart efter. Det er derfor uvist, hvad der er sket fra 10. juli i år klokken fire om morgenen, hvor Emilie Meng vinkede farvel til veninderne og til det grufulde fund i Borup juleaftensdag. 

Politiet sikrer beviser fra naturområdet ved Borup, hvor en borger juleaftensdag fandt et lig i et vandhul. Foto: Per Rasmussen
Politiet sikrer beviser fra naturområdet ved Borup, hvor en borger juleaftensdag fandt et lig i et vandhul. Foto: Per Rasmussen

Politiets efterforskere og teknikere har siden fundet klokken 15.59 arbejdet på højtryk i området. Flere effekter blev søndag formiddag og langt hen på aftenen sikret omkring findestedet, som blev gennemgået minutiøst af efterforskere på række.  

Emilies hjerteveninde: 'Jeg mangler dig mere og mere'

Den smukke, unge piges forsvinden har fået massiv omtale i pressen og det mystiske ligfund affødte søndagen igennem flere spekulationer om identiteten på den afdøde, som mange borgere netop frygtede kunne være den forsvundne  Emilie Meng.

Politiet blev derfor søndag bestormet med opkaldt fra borgere, som ønskede et svar. Men indtil sen søndag eftermiddag havde hverken Midt- og Vestsjællands Politi eller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, som har stået for eftersøgningen af teenageren, en entydig kommentar til spekulationerne.


Der blev lagt blomster og tændt lys for Emilie ved stationen i Korsør, da nyheden om hendes død søndag blev kendt. Video: Kenneth Meyer

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

LIVE