Annonce:
Annonce:

Emilie-sagen: Betjente går ind og ud med koben og jernstænger

Ransagning i gang i Korsør i forbindelse med Emilie-sagen

Politiinspektør Kim Kliver besigtiger stedet, hvor politiet i dag foretog en timelang ransagning. Hør mere her. (Foto: Per Rasmussen)
Annonce:
Følg Krimi

Har du oplysninger i sagen, skriv til 1224@eb.dk/sms 1224 (alm smstakst)

Politiet har netop nu afspærret et større sammenhængende hus i Korsør, som rummer flere boliger, i forbindelse med efterforskningen af Emilie Mengs mystiske forsvinden.

Teenage-pigen forsvandt som 17-årig den 10. juli i Korsør efter en bytur med veninder.

Afspærringsbånd fra politiet hænger på siden af hus-blokken og er forbundet til to store biler fra politiet, der holder ude på vejen. En af dem har en stige monteret på taget. En anden er en mindre lastbil.

Flere politifolk i arbejdsdragter går frem tilbage mellem huset og vognene,

- Nogen kommer ud fra bagsiden af huset og nogen kommer ud af af en udgang, der ligger direkte ud til vejen. Flere har haft koben i hænderne, fortæller Ekstra Bladets udsendte på stedet.

Annonce:

Blandt andet udstyr, som betjentene i civil, bærer ind i huset er også nogle lange spidse jernstænger.

Om politiet bogstavelig talt er ved at rive vægge ned, eller igen skal undersøge stedet for skjulte rum, vides ikke.

Civile politifolk ved huset, der ransages. Foto: Per Rasmussen
Civile politifolk ved huset, der ransages. Foto: Per Rasmussen
 

Men tidligere på formiddagen blev det meddelt fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, at de i dag ville ransage flere steder på Tårnborgvej i Korsør.

Nye oplysninger

Det sker efter nye oplysninger i sagen om Emilie Meng.

- Vi har tidligere været på den samme adresse, men da de nye oplysninger er kommet efter den seneste ransagning, ser vi os nødsaget til at undersøge stedet endnu en gang, sagde politiinspektør Kim Kliver i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen oplyste politiet, at undersøgelsen indbefattede en større mængde udstyr, og politiet derfor vil være synligt til stede i gadebilledet.

Annonce:

- Det er vigtigt at sige at vores indsats i dag ikke er ensbetydende med, at vi har en sikker teori om, at Emilie er der.  Indsatsen kan sammenlignes lidt med, når vi tidligere har lavet en stor indsats i et bestemt område, sagde Kim Kliver til Ekstra Bladet.

Han vil ikke gå i detaljer med, hvad det er for oplysninger, som fører til, at politiet nu endnu engang undersøger stedet på Tårnborgvej.

Men ingen er anholdt i sagen, siger han.

Kim Kliver fortæller til Ekstra Bladet, at politiet vil være i området i dag og ransage flere steder.

Politiets vogne ved afspærringen. Foto: Per Rasmussen
Politiets vogne ved afspærringen. Foto: Per Rasmussen
 

67-årig beboer netop kommet hjem

Ekstra Bladet var i formiddag i kontakt med den 67-årige beboer på Tårnborgvej, hvis adresse netop nu bliver ransaget - igen:

- Jeg er optaget, jeg har ikke tid til at snakke lige nu, siger han.

Mandens bolig har tidligere været midtpunkt i en strid mellem frivillige, der har stået for eftersøgninger af den forsvundne teenage-pige. Det skyldtes, at hans bolig skulle have været overvåget på forskellig vis af civile personer i området, fordi en mente at have haft hørt en kvindestemme råbe efter hjælp.

Annonce:

Da Ekstra Bladet tidligere i formiddag traf den 67-årige på telefonen, stod han sammen med politiet i sin bolig.

Kort forinden havde han sagt til BT sagt, at han var oprørt:

- Jeg troede denne her sag var afsluttet. De har jo været der med lys og varmesøgere for at finde ud af, om der var hulrum i mit hus, men nu kommer der så teknikere fra København og splitter mit hus ad, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre, siger han.

Efter medieomtalen af at civile personer muligvis havde foretaget egen overvågning i sagen, udsendte politiet en meddelelse, hvor de opfordrede folk til at lade politiet stå for efterforskningen af Emilies forsvinden og ikke tage sagen i egen hånd.

- Politiet har fuld forståelse for, at der er et stort behov for at handle og hjælpe i en sådan situation. Men samtidig appellerer efterforskningslederne i sagen nu til velmenende borgere om at have respekt for, at det er politiet, som står for efterforskningen, lød det fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi .

Ekstra Bladet følger sagen ...

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Dom over Haas

Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: