Annonce:
Annonce:

En død og en hårdt såret efter knivstik

En 55-årig mand er afgået ved døden som følge af knivstik under et slagsmål i Nivå, oplyser politiet

Video: Kenneth Meyer
Annonce:
Følg Krimi

Efter et slagsmål i Nivå sent lørdag eftermiddag, hvor der var mindst én kniv involveret, er en 55-årig mand afgået ved døden.

Desuden blev en 30-årig mand bragt til hospitalet i kritisk tilstand, men han er nu uden for livsfare.

- Vi har i nat fået at vide, at hans tilstand har stabiliseret sig, oplyser vagtchef Daniel Cunneely fra Nordsjællands Politi tidligt søndag morgen.

Tre personer er anholdt i sagen, oplyste efterforskningsleder Mathias Arvidsen til Ritzau lørdag aften.

Ifølge B.T. skete hændelsen i et villakvarter på Niverød Kongevej tæt på Circle K. i Nivå.

Politiet fik ifølge efterforskningslederen anmeldelsen klokken 17.38 og blev kaldt til stedet i forbindelse med et slagsmål, der viste sig at være et knivstikkeri.

- To personer blev sendt til hospitalet i kritisk tilstand. En 55-årig afgik ved døden kort efter ankomst.

De pårørende er underrettet.

Politiet ved endnu ikke, hvad der udløste slagsmålet, eller hvad motivet for episoden er. Men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det er banderelateret, lyder det.

- Vi holder alle døre åbne. Men vi tror ikke, at det er banderelateret, siger efterforskningslederen.

De tre anholdte er mænd på 19, 24 og 54 år.

- Alle tre er sigtet for forsøg på manddrab, oplyser vagtchef Daniel Cunneely.

Ifølge vagtchefen skal de tre mistænkte fremstilles for en dommer søndag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: