Annonce:
Annonce:

En mand og en kvinde dræbt af skud i vesttysk by

En 52-årig mand fra byen Diepenau blev anholdt under en stor politijagt. Motiv til drab er fortsat ukendt

En 52-årig mand fra nabobyen Diepenau blev anholdt under en stor politiindsats torsdag eftermiddag. Motivet til drabene er fortsat ukendt. Foto: Lino Mirgeler/Ritzau Scanpix
En 52-årig mand fra nabobyen Diepenau blev anholdt under en stor politiindsats torsdag eftermiddag. Motivet til drabene er fortsat ukendt. Foto: Lino Mirgeler/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

En mand og en kvinde blev torsdag skudt og dræbt under uklare omstændigheder i den tyske by Eselkamp, der ligger 80 kilometer syd for Bielefeld i delstaten Nordrhein-Westfalen.

En 52-årig mand fra nabobyen Diepenau blev anholdt under en stor politiindsats torsdag eftermiddag. Motivet til drabene er fortsat ukendt.

Skuddrabene skete i den centrale del af Eselkamp, der har omkring 25.000 indbyggere. Politiet indsatte en specialenhed i eftersøgningen efter gerningsmanden.

Ifølge medierapporter blev det ene skuddrab begået i et hus og det andet uden for det. De dræbte var i 50'erne.

Ifølge informationer i den regionale avis Westfalen-Blatt er en eftersøgning sat ind i en stor region omkring Eselkamp.

Våbenlovgivningen blev skærpet i Tyskland efter skolemassakrer i 2002 og 2009. Begge massakrer blev udført med lovlige våben

Myndighedernes foreløbige efterforskning tyder ikke på, at der er tale om terrorisme. Dagbladet Bild skriver, at politiet har mistanke om, at der er tale om en eller anden form for 'vanvids-handling'.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: