En person anholdt efter massiv politiaktion

Politiet rykkede ud i Birkerød efter en anmeldelse af en person i besiddelse af et skydevåben

En person anholdt efter massiv politiaktion

Se det ske: Politiet til stede ved Birkerød Kongevej på grund af mistænkelige forhold.

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

En person er anholdt efter den store politiaktion ved Birkerød Kongevej.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en orientering.

Politiet havde fået en anmeldelse om, at en person skulle være i besiddelse af et skydevåben, og de sendte derfor flere patruljer i retning mod Birkerød.

Aktionsstyrken ankom også senere på dagen svært bevæbnet og deltog i aktionen.

- Kan vække bekymring
Vicepolitiinspektør Jan Bo Hedeager fra Nordsjællands Politi oplyser, at man tager i politiet tager en konkret vurdering, når der kommer anmeldelse om skydevåben.

- Når vi får anmeldelse om, at en person kan være i besiddelse af et våben, tager vi ud fra en konkret vurdering af situationen en række forholdsregler blandt andet i forhold til sikkerheden både for borgerne, den person som det handler om og i forhold til de patruljer, som bliver sendt afsted, siger han.

Tidligere på dagen oplyste politiet, at der ikke var nogen fare for borgerne i området.

- Vi ved godt, at en så massiv tilstedeværelse kan være med til at vække bekymring hos borgerne, men netop af hensyn til aktionen og sikkerheden, er det er desværre ikke altid, at vi kan fortælle alle detaljer i en sag, siger vicepolitiinspektøren.

Politiaktion i Birkerød

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer