Samme dag, som Sundhedsstyrelsen har skærpet tilsynet med e-cigaretter, går nyheden om endnu et e-cigaret-relateret dødsfald i USA verden rundt.
De officielle sundhedsmyndigheder i Kansas meldte tirsdag ud, at en kvinde over 50 år er død af en lungesygdom, der kædes sammen med brug af e-cigaretter.
Lækket notat: Så meget kan cigaretpriserne stige
Det skriver blandt andre CNN.
Kvinden var over 50 år gammel og havde haft flere problemer med helbredet. Hun blev alvorligt syg kort efter hun var begyndt at bruge e-cigaretter, og symptomerne udviklede sig meget hurtigt.
Efter mystiske dødsfald: Dansk overlæge advarer mod e-cigaretter
Der er ifølge Kansas Department of Healt and Environment ikke klarhed omkring, hvilket e-cigaret-produkt, kvinden har brugt.
Dødsfaldet er det første e-cigaret-relaterede dødsfald i staten Kansas, men det er det sjette kendte dødsfald i USA.
Sundhedsstyrelsen: 'Ingen bør ryge e-cigaretter'
450 personer på tværs af 33 amerikanske stater er blevet syge med en mystisk lungesygdom, som er relateret til e-cigaretter.
Teenager i koma efter at have røget e-cigaretter i tre år
Forskere og læger i de berørte stater kaldte fredag i sidste uge spredningen for 'bekymrende', og selvom den officielle årsag til sygdommen endnu ikke er fundet, har man alligevel kunnet kæde den sammen med e-cigaretter.
Læs mere om sammenhængen her.