Engelske hospitaler udsat for hackerangreb

Sundhedsmyndighederne arbejder på højtryk for at sikre, at systemer ikke bliver skadet af hackerangreb.

Sådan meddeler de ramte britiske hospitaler fredag, at de har alvorlige IT-problemer efter et hackerangreb.
Sådan meddeler de ramte britiske hospitaler fredag, at de har alvorlige IT-problemer efter et hackerangreb.
Følg Krimi

En række hospitaler i England er blevet ramt af et hackerangreb. Det bekræfter den engelske afdeling af det offentlige britiske sundhedsvæsen, NHS.

Flere hospitaler rundt om i landet er tilsyneladende blevet ramt af simultane angreb.

I en erklæring fra NHS hedder det, at en række computere på hospitaler er blevet ramt af et ondsindet angreb med "ransomware".

Men det skønnes, at patientdata foreløbig ikke er berørt af angrebet.

Britiske hospitaler hacket: Frygter det kan ske i Danmark

- Dette angreb var ikke specielt rettet mod NHS, det berører organisationer fra en lang række sektorer, lyder det fra NHS Digital. Det er en enhed i sundhedsvæsnet i England, der behandler it-problemer.

Den virus, som har ramt computerne, menes at være en allerede kendt, som går under navnet Wanna Decryptor, skriver Reuters.

Den såkaldt ransomware angriber filer på computerne og låser dem. Typisk kræver hackerne, der står bag, penge for at dekryptere de ramte filer. Ellers vil de forblive utilgængelige.

Flere læger har beskrevet fredagens problemet på sociale medier. En af dem skriver:

- Vores hospital er nede. Vi får en besked, der siger, at vores computere nu er under deres (hackernes, red.) kontrol, og at vi skal betale et pengebeløb. Og nu er alt væk, lyder det ifølge The Guardian.

Hospitalet East and North Hertfordshire, der er blandt de ramte hospitaler, fortæller:

- I dag, 12. maj, oplever forvaltningen store it-problemer, der menes at være forårsaget af cyberangreb.

- Straks problemet blev opdaget, tog forvaltningen affære for at beskytte it-systemerne ved at lukke ned for dem. Det betyder også, at telefonsystemet ikke kan modtage opkald, skriver hospitalet.

NHS er det offentlige sundhedsvæsen i England, Wales og Skotland. Det blev indført i Storbritannien efter Anden Verdenskrig.

NHS blev forbillede for det offentlige sundhedsvæsen i Danmark og det meste af Europa.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+