Espen Andersen Bråthen, der er sigtet for drabene i Kongsberg onsdag aften, er blevet overdraget til sundhedsvæsenet.
Det skriver VG.
Oplysningen kommer fra politiadvokat Anne Irén Svane Mathiassen.
- Det er en vurdering fra sundhedsvæsenet, siger hun, da VG spørger, hvorfor han nu er overdraget.
Overdragelsen skete ifølge politiadvokaten torsdag.
Fredag klokken ni skal Bråthen fremstilles for varetægtsfængsling uden personligt at møde op, hvilket man på norsk kalder en kontorforretning.
Det skal desuden vurderes, hvorvidt Bråthen var tilregnelig, da han foretog drabene.
Det var meningen, at der skulle have været en ny afhøring torsdag aften, men politiadvokaten er fredag morgen ikke sikker på, om det er blevet gjort, fortæller hun til VG.
Du kan læse mere om gerningsmanden her.