Et område af heden brænder øst for Tarm

En del af militært skydeterræn er brudt i brand. Folk skal søge væk, hvis røgen er kraftig, advarer politiet

En kraftig naturbrand hærger tirsdag eftermiddag et område af heden ved det militære øvelsesterræn i Borrislejren ved Tarm i Vestjylland, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Ilden er følge politiet ikke til fare for personer eller ejendomme. Men branden afgiver en kraftig røg, som beboere i området opfordres til at undgå.

Politiet fik anmeldelsen om branden kort før klokken 14.

Det er et større hedeareal i den sydvestlige del af området ved Bundgårdsvej, der brænder.

Ilden breder sig med vinden i nordøstlig retning, oplyser politiet.

Både det kommunale brandvæsen og Beredskabsstyrelsen er sat ind for at slukke ilden.

Beredskabsstyrelsen Midtjylland oplyser på Twitter, at den har 14 mand med en vandtankvogn og andet materiel på stedet.

Ved 16-tiden havde ilden hærget et areal på omkring 200 hektar, og det brændte stadig.

- Brandfolkene har fået kontrol med ilden i den ene ende, men den breder sig stadig med vinden, siger vagtchef Carsten Henriksen, Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet advarer folk mod at opholde sig i røgen. Ved let røg skal man søge inden døre og lukke vinduer, døre og ventilation.

Hvis røgen er kraftig, der hvor man er, lyder opfordringen, at man skal søge væk.

Borris Skydeterræn bruges af forsvaret. Der er tale om Danmarks største hedeareal på i alt godt 4700 hektar. Skydeterrænet ligger 11,5 kilometer øst for Tarm.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær