Den etårige pige J'zyra fra Houston, Texas, var sammen med sine tre søskende i alderen tre-fem år blevet efterladt i deres hjem, da moren og hendes kæreste efter sigende skulle ud at hente pizza.
De tre søskende overtalte den lille pige til at kravle ind i ovnen, hvorefter de tændte ovnen på højeste blus. På ulykkeligvis væltede ovnen med den lille pige indeni, og det var umuligt for de større søskende at få deres lillesøster ud.
Det skriver khou.com, der er et lokalt medie i Houston.
Da moren Racqual Thompson og kæresten Cornell Malone kom hjem to timer senere, åbnede de hoveddøren til en forfærdelig lugt. Samtidig stod de tre søskede grædende i køkkenet, mens de pegede på ovnen.
J'zyra var på det tidspunkt død som følge af sine alvorlige brandsår.
Racqual Thompson og Cornell Malone er nu fængslet med en kaution på over 250.000 kroner - per mand.
De tre børn er anbragt hos en plejefamilie, mens Racqual Thompsen tilsyneladende er gravid i ottende måned med sit femte barn.
Efterlod børnene derhjemme
Ifølge naboer var det ikke usædvanligt, at moren lod sine mindreårige børn være alene hjemme.
– J'zyra løb rundt med kun en ble på - ingen trøje, sko eller andet. Hvor var moren eller faren, sagde en nabo til khou.com.
Flere af naboerne var knuste over dødsfaldet.
– Ring til et familiemedlem, ring til en ven, få dem passet. Lad være med at efterlade dine børn derhjemme. Det er seriøst. Det handler om en død baby, sagde endnu en nabo til lokalmediet.