Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata, eller du kan give os besked, hvis en annonce er upassende, rummer fejl eller er ulovlig.
eller
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Europol: Internettets pædofile rykker ud i virkeligheden og laver overgreb
Har du først siddet ved computeren og bestilt et livestreamet seksuelt overgreb af et lille barn, er vejen til fysisk selv at begå et overgreb kort, lyder vurderingen fra Europol
Annonce:
Følger KrimiFølg Krimi
De pædofile sidder trygt og godt foran computerskærmen hjemme i deres parcelhusstuer og overfører småbeløb - via onlinetjenester - til den anden side af jordkloden.
Til gengæld får de via deres webkamera direkte adgang til filippinske småbørn, der adlyder deres befalinger om at tage tøjet af, røre ved sig selv, udføre samlejer eller det der er værre. Altså, voldtægter på bestilling.
I Danmark har vi de seneste år set en del sager om netop voldtægter på bestilling. Senest blev 70-årig John Bech Jacobsen i maj måned idømt tolv års fængsel ved Retten i Glostrup.
Europols Center for Cyberkiminalitet (EC3) kalder fænomenet 'en stigende trussel' og har det som et af deres hovedfokusområder, skriver de i deres årsrapport fra 2016.
I små lokaler i såkaldte sexreder sidder børn foran computerskærmene og klæder sig af for mænd på den anden side af jorden. Ekstra Bladet har besøgt en af sexrederne i Filippinerne. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Heri advarer de også mod en afskyelig følgevirkning af fænomenet:
'Der er dokumentation, der viser, at der er sammenhæng mellem livestreaming af seksuelle overgreb mod børn og rejser med det formål at begå seksuelle overgreb mod børn - såkaldt hands-on-overgreb'.
Det, der konkret sker, står der i rapporten, er, at gerningsmanden, som sidder ved sin computerskærm et sted i verden, får så meget 'inspiration' af at se de streamede overgreb, at han selv rejser til det land, sted eller den konkrete by - for måske endda at finde det samme barn, som har optrådt foran webkameraet - og så selv udføre det seksuelle overgreb.
Ifølge FN og FBI er der ca 750.000 pædofile online hvert eneste sekund. Det massive kundegrundlag efterspørger i stigende grad livestreamede voldtægter og overgreb på børn mod betaling, og det er ifølge organisationen Terre Des Hommes med til at øge udbuddet i de mørkeste kroge af internettet. ’Kriminelle, fattige forældre og udsatte børn bliver draget af muligheden for at kapitalisere på udbuddet af børn online’, skriver organisationen i en omfattende rapport om problemet fra november 2013.
De står bag
Sexrederne ledes ofte af en eller to bagmænd, som hverver børnene – enten fra gaden eller også finder de sexarbejderne blandt deres egne børn. Det er altså ofte enten et familiemedlem eller en alfons, som udsætter børnene for voldtægter eller andre seksuelle overgreb
De pædofiles tag selv-bord
Ekstra Bladet retter fokus mod de titusindevis af børn i Filippinerne, som dagligt bliver udsat for seksuelle overgreb foran et webcam til pædofiles fornøjelse.
Overgrebene sendes live fra børnenes hjem i de fattigste dele af landet til de pædofiles stuer verden over. Et show koster fra 100 helt op til flere tusinde kroner, alt efter hvad der skal ske på skærmen. Det er kunden, der bestemmer.
I Danmark kaldes fænomenet Rape on demand – voldtægt på bestilling.
Vi har besøgt de fattige slumkvarterer i Filippinerne, hvor overgrebene finder sted. Vi har talt med ofrene, deres familier, med bagmænd i sexindustrien og med myndighederne, som forsøger at stoppe en online-industri, som på kort tid har vokset sig til en millionforretning.